En lige højre til EU-domstolen?

Pæne ord og højtidelige erklæringer nytter ikke hvis man vil begrænse Domstolens magt. Der skal konkrete ændringer på bordet, påpeger EU-professor Hjalte Rasmussen
Af Erling Böttcher
11. juni 2007

I Danmark har vi den grundlæggende regel at domstolene ikke blander sig i lovgivningen. Domstolene skal sørge for at lovene overholdes, men det er i et demokratisk system op til Folketinget at udforme lovene. Folketinget er nemlig folkevalgt. Borgeren kan med sit kryds på en stemmeseddel opnå indflydelse på hvilken retning man ønsker. Dommere kan man derimod ikke stemme på ved et valg, og dermed hverken indsætte eller afsætte, som man kan med en regering og et folketing.

Helt anderledes er det i EU. Her har EU-domstolen i mange år gennem en lang række sager ligefrem sat en ære i at tilsidesætte en medlemsstats lovgivning.

Det system – den såkaldte »aktivisme« –har ført til mange opsigtsvækkende domme (se artiklen »Domme som rystede Danmark«). Da domstolen som noget nyt overførte kompetence til EU til at straffe, begyndte blandt andet radikale og socialdemokrater at tale om at »rulle EU tilbage« og »ændre EU-institutionernes rolle«.

Som et led i den såkaldte »tænkepause« efter det franske og hollandske nej til EU-forfatningen holdt Folketingets Europaudvalg i marts sidste år derfor en konference om EU-domstolens magt. Den mest direkte kritik– og de mest konkrete løsningsforslag – kom fra en af Danmarks førende EU-eksperter, Hjalte Rasmussen, som er professor i EU-ret, og netop blev dr.jur. på en afhandling om EU-domstolens aktivisme.

Snak ændrer intet

»Hvis man vil ændre domstolens rolle, kan det ikke nytte at tale pænt civiliseret og ordentligt. Tag for eksempel indførelsen af EU-borgerskabet i Maastricht-traktaten. Man talte om at det var en pæn erklæring til ære for spanierne og at det ikke rigtig betød noget. Nu har EF-domstolen altså gjort det til en hovedhjørnesten,« sagde Hjalte Rasmussen på konferencen.

»Jo mere plumret en lovgivning er, jo mere skal vi være forberedt på at Domstolen vælger den føderalistiske, centralistiske og maksimalistiske fortolkning.«

»I dag har vi igen et konkret eksempel: Man siger at Charteret (om grundlæggende rettigheder, del 2 af den foreslåede EU-forfatning, red.) ikke betyder noget. Man siger »lad nu være med at tro at det skal bruges til at lave noget om«. Men hvis vi først slipper EU-charteret løs, er der mange spørgsmål som kan blive interessante. Charteret omtaler f.eks. livets begyndelse. Men hvornår begynder livet? Nogle mener det er ved fødslen, andre at det er ved undfangelsen. Det er et af de spørgsmål EF-domstolen kan afgøre kvit og frit, hvis den får Charteret i hånden.«

»Mit bedste bud er derfor: Lad være med at skrive Charteret ind. Fjern det. Så er vi i hvert fald fri for at se domstolen i Luxembourg eksplodere, sådan som det skete i Canada, da domstolene dér havde fået et sådant Charter i hånden,« sagde Hjalte Rasmussen.

Handling er nødvendig

»EF-domstolen er fast besluttet på sin linie, som den har fulgt i 40 år. Derfor skal man udtrykke sig klart. Det skal stå klart i teksten, hvad man mener og ikke mener,« sagde Hjalte Rasmussen, som på konferencen kom med en hel stribe af konkrete forslag til hvad man kan gøre for at stække dommernes magt i EU-systemet (se nederst i artiklen).

»Man kan anskue det sådan at enhver institution forsøger at maksimere sin magt inden for de rammer, som andre aktører giver dem. Der er skabt meget ret i Luxembourg, men problemet er om der er skabt for meget ret. Det er altså ikke et spørgsmål om enten-eller, men om mere eller mindre.«

»Det, jeg er imod, er at det er uigennemskueligt hvad der foregår. Når dommerne har udtalt sig, må vi bare lade os overraske –hvad var det egentlig de mente?«

»Det gale er den totale korrumpering af vores tankesæt. Vi har vænnet os så meget til uforudsigeligheden fra Luxembourg at uforudsigeligheden er blevet forudsigelig. Jeg kan heller ikke lide at det er ufatteligt dyrt for folk at få deres ret i Luxembourg.Det virker ikke særlig demokratisk at kun folk med mange penge har mulighed for at komme igennem.« ?

Fakta om Domstolen

EF-Domstolen – eller bare Domstolen, som den ofte kaldes – er den øverste dømmende myndighed i EU. Den blev oprettet i 1952 og ligger i Luxembourg. Domstolens primære opgave er at dømme i sager, der vedrører EF-traktaten. Det vil sige i de overstatslige sammenhænge, hvor EU kan lave regler, der har direkte virkning i medlemslandene.

EF-Domstolen består af 27 dommere, én fra hvert medlemsland. De bliver udnævnt af med-lemslandenes regeringer for seks år ad gangen. Dommerne skal være uafhængige. Det betyder at den danske dommer eksempelvis ikke må tage særligt hensyn til danske interesser.

Folketingets EU-Oplysning har en side med verserende danske sager samt udvalgte afsagte domme ved EF-Domstolen: www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/domstolen/

Her kan du se en oversigt over verserende danske sager for EF-Domstolen og Retten i 1. In-stans. Desuden er udvalgt vigtige og/eller kontroversielle domme afsagt af EF-Domstolen.

Domstolens egen hjemmeside: www.curia.europa.eu/da/index.htmKilde: Folketingets EU-Oplysning