ARTIKLER


Embedsmænd vedtager det meste

Komitéerne spiller en helt afgørende rolle i EU-systemet, og det sætter de folkevalgte ud af spillet
Af Erling Böttcher
10. juni 2007

Da EU i 1960'erne skulle indføre den fælles landbrugspolitik, havde politikerne behov for at indføre en nem og smidig daglig regulering af de mere tekniske ting, uden at det behøver at tage politikernes tid.

Skal dagens mælkepris justeres lidt ned eller op? Skal tilskuddet til eksport af sukker beskæres? Skal EU lægge mere korn på overskudslager for at holde den vedtagne pris? Det er den slags daglige spørgsmål som politikerne overlader til Kommissionen.

Til de daglige beslutninger har Kommissionen 273 rådgivende komitéer, hvor medlemslandene er repræsenterede med deres egne embedsmænd, og hvor man stemmer som man gør det på et ministermøde. Dermed er medlemslandene med ved bordet.

Det fungerede i mange år på landbrugs-området. Siden 1986 er komité-systemet dog også blevet brugt på indførelsen af det indre marked, og det har – udover en stor stigning i lovmængden – også ført til en stor stigning i brugen af komitésystemet.

Indre Marked kan være følsomt

I forbindelse med det indre marked tager komitéerne også stilling til følsomme områder inden for sundhed og forbruger-beskyttelse, f.eks. tilladelse af tilsætningsstoffer i fødevarer eller mærkningsregler for kemikalier.

Dermed bliver det et problem at embedsmænd bestemmer. De indviklede komité-procedurer er endda blevet brugt til at overtrumfe politikernes vilje, bl.a. i sager om at tillade genetisk ændret majs.

Da Kommissionen i 2003 foreslog at medlemslandene skulle tillade en gensplejset majs på dåse, Bt-11, sagde politikerne nej. Seks lande stemte imod, seks lande stemte for, mens tre lande undlod at stemme, da komitéen i december 2003 stemte om at tillade majsen. De seks lande som stemte imod, mønstrede tilsammen 29 stemmer og det var tilstrækkeligt til at blokere beslutningen. Dermed var forslaget faldet, skulle man tro. Men Kommissionen sendte majs-sagen videre til Rådet af landbrugsministre, der stemte om sagen fire måneder senere.

Imod politikerne

Her stemte også seks lande imod, seks lande for, mens tre lande undlod. Men nu var forslaget vedtaget. Den anvendte komité-procedure – den såkaldte forskrifts procedure– vender nemlig beslutningen på hovedet, således at hvis ministrene vil blokere, skal der være to tredjedels flertal for det. Præcis samme afstemningsresultat endte derfor med en godkendelse af det, medlemslandene fire måneder tidligere har forkastet.

Også en anden majs har vakt opsigt om komité-procedurerne. I mere end tre år undersøgte, overvejede og diskuterede snesevis af videnskabsmænd, lige så mange embedsmænd, og endnu flere politikere, om den genetisk ændrede fodermajs MON863 skulle godkendes.

Svaret blev et nej fra et flertal af miljø-ministrene, da de stemte om majsen ved et ministermøde i Luxembourg den 24. juni 2005. Den 8. august tillod Kommissionen alligevel majsen.

Mest almindelige metode

På ministermødet stemte 142 imod at tilladefodermajsen, 121 stemmer var for, mens 58 undlod at stemme. Men det var ikke nok, der skulle have været to tredjedele nej-stemmer – i alt 232 stemmer – for at stoppe Kommissionen i at gennemføre sit forslag.

Den danske miljøminister Connie Hedegaard er ikke tilfreds med at Kommissionen kan beslutte imod et flertal af medlemslandenes vilje.

»Det handler i sidste ende om at hvis politikerne vil ét og komitéerne noget andet, hvem er det så som skal bestemme? Det er Luxembourg (EU-domstolen) også meget interesseret i at få at vide,« sagde Connie Hedegaard dengang.

Ifølge en opgørelse fra Folketingets EU-oplysning 2005 vedtages ikke mindre end 93 procent af EU's årlige retsakter af Kommissionen og de forskellige embedsmands-komitéer.

I alt 3.124 EU-vedtagelser blev det til i år 2005. Heraf blev kun 290 vedtaget af politi-kerne i Ministerrådet og EU-parlamentet (se tabellen nedenfor). Det vil sige at knap 93 procent af lovene blev vedtaget af embedsmænd dette år.

Men som nævnt i indledningen: De fleste af alle disse love handler om at gennemføre landbrugspolitikken, og er af mindre politisk betydning eller af kortere varighed.

1557 komitéer

I marts 2007 har Kommissionen ikke færre end 273 rådgivende udvalg, der alle kan gennemføre forskellige dele af lovgivningen. Hertil kommer 1.284 ekspertgrupper som deltager i det forberedende arbejde.

Siden 2005 har listen over udvalgene været lagt frem på Kommissionens hjemmeside, men sådan er det først blevet for nylig:

»Det har været en lang og sej kamp at få denne liste bragt frem i lyset. Indholdet af denne liste har i gennem alle årene været dybt hemmeligholdt. Selv EU-parlamentets budgetkontroludvalg har aldrig kunnet få udleveret listen eller få at vide, hvem der har indgået i disse arbejdsgrupper, og hvad de foretog sig. Det ved vi stadig ikke, men nu løftes der den første flig,« siger Jens-Peter Bonde.

Komitéprocedurerne er videreført i udkastet til EU-forfatning (artikel I-36), men faktisk blev der undervejs, da man skrev udkastet, gjort et forgæves forsøg på at afskaffe embedsmands-lovgivningen. Forslaget blev stillet på vegne af EU-kritikerne af den tidligere britiske Europaminister, David Heathcoat-Amory, og var ganske enkelt formuleret: »Slet hele artiklen«. Heathcoat-Amory begrundede det med at man ikke bør»uddelegere lovgivningsmagt til et ikke-valgt organ, slet ikke med flertalsafgørelser.«


Hvem vedtog EU-lovene (retsakter) i 2005?

Retsakter vedtaget af Kommissionen i 2005

Direktiver 54

Forordninger 2028

Afgørelser/beslutninger 642

I alt 2724

Retsakter vedtaget af Ministerrådet og EU-Parlamentet i 2005

26

19

12

57

Retsakter vedtaget i Ministerrådet i 2005

10

106

127

243

I alt vedtagne retsakter i 2005

90

2153

881

3124

Kilde: Folketingets EU-oplysning


En politisk underverden

Set med demokratiske brillerer beslutningssystemet om det indre marked betændt. Komitéerne er en form for politisk underverden, siger professor i ny bog.

I et dansk festskrift til EU's 50 års fødselsdag i marts 2007, udgivet af EU-parlamentets informationskontor i Danmark, kommer professor Jens Blom-Hansen med en ganske markant beskrivelse af hvordan EU's love om det indre marked bliver til.

Blom-Hansen, der er professor i statskundskab ved Århus Universitet, beskriver hvordan EU-systemet har ændret sig drastisk de sidste 20 år. Især har EU-parlamentet fået mere magt.

»Problemet er bare at det ikke betyder noget for håndhævelsen af det indre marked. De fleste af de regler, der gælder her, er slet ikke kommet til verden i den officielle beslutningsproces der involverer Ministerrådet og Europa-Parlamentet,« skriver Jens Blom-Hansen, og fortsætter:

»Det er derimod såkaldt sekundære regler, som det er overladt til EU-kommissionen at udarbejde. Den skal normalt have reglerne godkendt af særlige komitéer bestående af repræsentanter for de enkelte medlemslande. Dette såkaldte komitologisystem udgør EU's reelle beslutningssystem for regler der skal håndhæve det indre marked. Set med demokratiske briller er systemet betændt. Der er tale om en form for politisk underverden.«

Professoren beskriver at EU-parlamentet længe har forsøgt at få adgang til denne underverden, »men det er ikke nemt at få adgang«.

Systemet sikrer nemlig effektivitet og smidighed i reguleringen af det indre marked, og derfor er EU-parlamentet »en forstyrrende faktor der kynisk holdes ude«.

Det er lykkedes efterhånden for EU-parlamentet at blive lidt inddraget, »men der er meget langt igen, også fordi Parlamentet skal lære at håndtere de teknisk vanskelige sager med korte tidsfrister,« skriver Jens Blom-Hansen.

Kilde: Fra fællesmarked til fællesskab? 31 fødselsdagshilsner til Rom-traktaten, marts 2007