Elliberalisering – en klar fejltagelse

Man kan ikke overlade det til det kommercielle marked at skabe en bæredygtig energiudvikling, siger Frede Hvelplund og Niels I. Meyer
Af Niels I. Meyer
29. juni 2007

Det Indre Marked i EU er nok det vigtigste element til at holde sammen på unionens forskellige medlemslande. Det er grundlaget for den frie handel af varer mellem landene. Derfor var det naturligt for Kommissionen at komme til den konklusion at energi burde behandles som enhver anden vare på Det Indre Marked.

Efter langvarige forhandlinger lykkedes det i 1996 at få vedtaget et direktiv om liberalisering af el-markedet i EU. Formålet var angiveligt at skaffe lavere forbrugerpriser gennem en kraftigere kommerciel konkurrence. Til gengæld »glemte« man at analysere de forventelige konsekvenser på andre områder. Efter en halv snes års erfaringer med det liberaliserede el-marked fremgår det at disse konsekvenser burde have spillet en central rolle ved udformningen af direktivet.

Det er baggrunden for at Tænketanken NyAgenda i januar 2007 har udsendt en kritisk rapport om erfaringerne med det liberaliserede el-marked i EU med fokus på følgende problemområder:

• Den globale opvarmning.

• Den langsigtede energiforsyningssikkerhed.

• Støtten til vedvarende energi.

• De økonomiske konsekvenser af el-liberaliseringen.

Rapporten afsluttes med et forslag til et alternativt EU-direktiv.

Liberaliseringen og den globale opvarmning

Problemerne i forbindelse med den globale opvarmning er kommet højt op på den politiske dagsorden i det seneste år. Den britiske regerings Stern-rapport fra efteråret 2006 og IPCCs rapport fra foråret 2007 har skubbet i den rigtige retning. Selv præsident Bush erkender nu åbent at der er et problem. Indtil nu har der dog været mere snak end handling – ikke mindst fra USA's regering.

Energisektoren er den største synder i den forbindelse på grund af udslippet af drivhusgassen CO2 i forbindelse med afbrændingen af fossile brændsler (olie, kul og naturgas). Derfor kræves der en markant omlægning af energisystemerne i alle lande. Løsningen er velkendt: vedvarende energi og energibesparelser. Det er også kendt at denne omlægning kræver samfundsmæssig planlægning og regulering med en tidshorisont på et halvt århundrede.

Alene af den grund er EU's el-liberalisering en klar fejltagelse. Det kommercielle marked har en tidshorisont på 5 til 10 år, og hurtig profit har højest prioritet. Derfor kan man ikke overlade det til det kommercielle marked at skabe en bæredygtig energiudvikling. Det kræver en hel anden form for samfundsmæssig regulering af investeringerne på energiområdet.

EU-Kommissionen har forsøgt at indføre en vis form for regulering gennem kvoter for det maksimale CO2-udslip for ca. 40 procent af EU's industri. Som påvist i NyAgenda's rapport har dette projekt hidtil været en fiasko, fordi kvoterne har været alt for rigelige. Desuden foræres kvoterne gratis til industrien, hvilket har ført til kæmpeprofitter ikke mindst for el-selskaberne. Endelig findes en række smuthuller, så selskaberne kan skaffe sig billige kvoter uden for EU.

Liberaliseringen og forsyningssikkerheden

Alle industrilande er stærkt afhængige af stabile (og stigende) olieforsyninger, men den virkelige verden ser helt anderledes ud. Dels forventer man en kommende »oil-peak« i produktionen inden for en halv snes år – og dels kommer størsteparten af olien fra ustabile områder som Mellemøsten. Samtidig stiger efterspørgslen efter olie kraftigt ikke mindst drevet frem af den økonomiske vækst i lande som Kina, Indien og Brasilien. I bedste fald kan man forvente kraftige prisstigninger på olie i den næste snes år – og i værste fald en kamp om den sidste olie med militære midler. Den er muligvis allerede i gang.

Også i forbindelse med dette problem kommer liberaliseringen ind som en hund i et spil kegler, fordi der kræves en markant omlægning af energisystemet af samme art som omtalt under indsatsen mod den globale opvarmning.

Støtten til indførelse af vedvarende energi

Den dominerende støtteordning for vedvarende energi (VE) i de fleste EU-lande er den såkaldte fast-tarif-ordning i lidt forskellige varianter. Den har haft betydelig succes på vindkraftområdet især i lande som Tyskland, Spanien og Danmark (indtil den ved en fejldisposition blev afskaffet i 1999).

Som anført i rapporten har EU-direktivet ikke direkte hæmmet indførelsen af VE, men den grundlæggende tankegang om liberalisering har påvirket de politiske beslutningstagere, og derigennem vanskeliggjort udbredelsen af VE.

Økonomiske konsekvenser af el-liberaliseringen

EU har ensidigt fokuseret på dimensionen købermagt via markedet uden en tilstrækkelig analyse af balancen mellem købermagt, ejermagt og reguleringsmagt. Rapporten illustrerer at udviklingen imod forventning har givet anledning til højere el-priser for forbrugerne i en række lande. En af grundene til denne udvikling er sandsynligvis at de mange fusioner mellem el-selskaber på tværs af grænserne har skabt en markedsdominans for nogle få store selskaber. Rapporten argumenterer for fordelene ved at indføre (vende tilbage til) forbrugereje af en non-profit el-forsyning.

Alternative løsninger til fremme af en bæredygtig energiudvikling

Under henvisning til de mange problemer ved EU’s el-liberalisering argumenterer rapporten for indførelse af et alternativt direktiv med andre prioriteringer:

• Første prioritet til skabelsen af en bæredygtig energiudvikling.

• Energi bør ikke behandles som enhver anden vare på et kommercielt marked.

• Samfundsstyring af udviklingen på energiområdet.

• Fremme af forbrugereje og »hvile i sig selv princippet« i energiforsyningen. u

Frede Hvelplund og Niels I. Meyer: »Problematisk liberalisering af elektricitets-markedet i EU«, Ny Agenda, januar 2007, 36 sider, kan downloades på www.nyagenda.dk/