NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
.
Normalt er det dommeres opgave at vurdere, om en lov er overtrådt – og at udmåle en straf, hvis det er sket. Domstolen skal ikke skabe lovene, det skal folkevalgte politikere. Men EU-domstolen er berømt og berygtet for at være helt anderledes vidtgående. Siden 1960'erne har dommerne jævnligt afsagt domme, der indeholder retningslinjer, som politikerne ikke har kunnet blive enige om.
Man siger at EU-domstolen er »aktivistisk«. Det vil sige, at den griber aktivt ind og skaber ny politik. Allerede i 1964 var det EU-domstolen, der bestemte at EU-retten kan overtrumfe de nationale retssystemer. Det anerkendte Danmark dog ikke, da vi meldte os ind i 1972. Op igennem de seneste 50 år har Domstolen afsagt mange vidtgående domme.
I september 2005 bestemte den således, at EU nu også omfatter fælles straffebestemmelser. Det vil sige, at det er Domstolen, der præcist angiver, hvordan et medlemsland skal straffe en lovovertrædelse. Det er hidtil blevet afvist blankt af Danmark.
Forslaget til EU-forfatning indeholder ganske vist strafferetlige beføjelser til EU, men de gælder jo ikke endnu, fordi forfatningen ikke er vedtaget. EU-domstolen har altså gennemført noget, som de politiske systemer ikke har sagt god for.
I januar i år bestemte EU-domstolen, at den danske lov om bopælspligt er i strid med EU's regler. Loven siger, at folk der køber landbrugsejendomme, skal bo på gården. Den blev indført, da Danmark blev medlem for at hindre spekulation i opkøb af gårde og affolkning på landet. Den nye dom vakte som andre vidtgående domme stor opsigt blandt danske politikere uanset politisk standpunkt. Ingen af dem ønsker bopælspligten afskaffet.