NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Torsdag den 25. januar afgjorde EU-domstolen at den danske bopælspligt for landbrugsejendomme er i strid med EU. Bopælspligten skulle modvirke affolkningen af landdistrikterne, og skulle samtidig formindske risikoen for at danske landbrug blev overtaget af udlandet. Loven var en vigtig forudsætning for det danske EF-medlemskab og trådte i kraft den 1. januar 1973, samtidig med at medlemskabet trådte i kraft.
Landbrugslovens §7 stk. 4 lyder sådan: »Ejeren skal selv have fast bopæl på ejendommen og selv drive ejendommen i det omfang, dette følger af betingelserne for erhvervelsen«.
Danmark har hidtil gået ud fra at bopælspligten ikke strider mod EU’s regler, fordi den gælder alle, såvel danskere som udlændinge. Den gælder endda for ministre, og finansminister Thor Pedersen fik 21.01.2003 en »næse« af Folketinget, da det kom frem at han boede i Nordsjælland og ikke på en af de to gårde, som han havde købt i Odsherred. Det måtte han ændre.
Nu har EU-domstolen, efter en klage fra en tysk landmand som har opkøbt en gård i Sønderjylland uden at bosætte sig på den, givet den tyske opkøber ret.
Dommen har vakt stor bekymring hos dem som skal vogte over pengekassen til rådighed for fælles velfærd. Finansminister Thor Pedersen og skatteminister Kristian Jensen forudser et stort hul i den danske statskasse, og bebuder nye regler for at modvirke spekulation.
Dommen fra EU-domstolen vakte stor glæde i nogle kredse. Dels blandt de udenlandske pensionsforsikringsselskaber, der gerne vil ind på det danske marked, dels fra spekulanter som med EU-domstolen i ryggen ville kunne spekulere dobbelt mod den danske statskasse: Dels ved at undgå skat ved indbetaling til pension (i Danmark), dels ved at hæve pengene igen uden skat (i udlandet).