Det er muligt at gå ud af EURATOM

Tysk undersøgelse viser, at det er både teknisk og politisk muligt.
Af Niels Henrik Hooge
29. juni 2007

Blandt eksperter i international ret hersker der enighed om, at Euratom-traktaten blot er en international traktat, der skaber rammerne for en international organisation, og som derfor kan opsiges ensidigt i overensstemmelse med international ret, i dette tilfælde reglerne i den såkaldte Wienerkonvention.

At en opsigelse er juridisk mulig, betyder dog ikke, at den ikke kan give problemer.

Man risikerer således, at de uheldige virkninger af Euratom fortsætter uændret. Eller at der sker en forringelse af sikkerhedsniveauet på de europæiske atomkraftværker.

De fleste af disse tvivlsspørgsmål er imidlertid nu blevet besvaret af en tysk ekspertundersøgelse fra marts 2007, der er bestilt af de tyske grønnes parlamentsgruppe.

Ekspertgruppen begrunder en udmeldelse af Euratom med, at den betyder, at de demokratiske spilleregler i EU ikke overholdes, og at man ikke fastholder de sædvanlige principper for konkurrence, når det gælder atomkraften.

Den mener også, at Euratom-traktaten forhindrer, at der gennemføres en fælles lovgivning med hensyn til sikkerheden i atomenergianlæg. De Grønne i Tyskland går ind for, at der skal indkaldes til en regeringskonference om afvikling af Euratom-traktaten. Hvis dette ikke sker, går de ind for, at Tyskland melder sig ud af Euratom.

Den tyske rapport og dens begrundelser kan læses på www.gruene-bundestag.de/cms/publikationen/dokbin/170/170871pdf.samt http://www.greens-efa.org/cms/default/dokbin/171171864.unilateral_withdrawal_from_the_euratom_t@en.ppt

---

Kommissionen ville selv fjerne Euratom

I den EU-forfatning, som landenes regeringschefer underskrev i oktober 2004, var Euratom-traktaten med som en protokol. Men Kommissionen ønskede faktisk, at den skulle indgå i selve forfatnings-teksten og blive væsentlig ændret.

Det fremgår af »Penelope-rapporten«, som i 2002 blev udarbejdet af en arbejdsgruppe under ledelse af generaldirektøren for energi og transport, Francois Lamoureux.

Ville begrænse virksomheden

Rapporten gik ind for, at spørgsmålet om udnyttelse af atomkraft blev inddraget i selve traktaten, og at det kun skulle omfatte standarder for sundhedsbeskyttelse og sikkerhed.

Spørgsmålet om støtte til forskning og udvikling af atomkraft og andre former for energi skulle derimod ikke være indeholdt i traktaten. Dette ville indebære, at bevillingerne blev ydet på linje med alle øvrige bevillinger, og at de altså også skulle godkendes af EU-Parlamentet.

Forkastet af konventet

Penelope-rapporten blev i december 2002 fremlagt for det konvent, der skulle udarbejde et udkast til en forfatning for EU.

Men forslaget blev forkastet af konventet. Derfor kom Euratom-traktaten til at fortsætte uændret.

Udkastet til en reform af Euratom-traktaten kan findes på www.eu-energy.com/Pages%20from%20penelope_en.pdf

---

Ingen støtte i Folketinget

Ingen gang på jorden. Ikke på nuværende tidspunkt. Krudtet skal bruges på en ordentlig forfatningstraktat. Man skal vælge sine slagsmål med omhu.

Det var nogle af argumenterne, da Folketinget den 8. februar diskuterede et forslag om revision af Euratom-traktaten.

Selv om alle partier havde travlt med at tage afstand fra atomkraft, så kunne ingen af dem støtte forslaget fra Enhedslisten om at den danske regering skal arbejde aktivt for en regeringskonference om revision af Euratom-traktaten. Forslaget gik ud på at få vedtaget en målsætning om et EU uden a-kraft. Hvis en sådan revision ikke lykkes, foreslår Enhedslisten at Danmark trækker sig ud af Euratom-samarbejdet.

»Danske skatteborgere skal ikke være med til at finansiere den her formålsparagraf og den her måde at tænke atomkraft som en strategisk mulighed ude i fremtiden på. Vi vil hellere bruge præcis de samme penge til at forske i vedvarende energi, det kan være bølgekraft, det kan være solceller, det kan være vindmøller,« argumenterede Rune Lund (EL) som forslagsstiller.

»Teoretisk problem«

Men udenrigsminister Per Stig Møller mente slet ikke at Euratom-samarbejdet opmuntrer til brug af a-kraft. Formålsparaffen anså han for »et teoretisk problem«, fordi den ikke bliver brugt i praksis. Som flere andre ordførere argumenterede han med, at den danske regering ikke skal blande sig i, hvordan de andre lande skaffer energi. Desuden mente han, at en revision af Euratom-traktaten på nuværende tidspunkt ville gøre det sværere at finde en løsning på forfatningstraktaten. Og endelig afviste han pure ideen om at træde ud af Euratom, fordi »samarbejdet indeholder mange gode elementer, som vi fra dansk side har lagt stor vægt på. Det gælder f.eks. den vigtige opgave med atomsikkerhed.«

De 80 millioner kroner, som Danmark betaler om året, anså han heller ikke for et problem, fordi de fleste penge går til et forskningsprojekt til udvikling af fusionsenergi (ITER), og resten til sikkerhed. Rune Lund kunne dog stadig ikke forstå, hvorfor det skal ske under en hat til fremme af a-kraft, og foretrak at bruge penge til vedvarende energi.

Lånerammen

Svend Auken (S) kom Enhedslisten et stykke i møde og stillede sig positiv til en præcisering om at EU-samarbejdet skal være neutralt i forhold til atomkraft. »Det må ikke være sådan, at man økonomisk eller på anden måde favoriserer anvendelsen af atomkraft« sagde han og tilføjede:

»Men vi skal ikke til at starte en tosset krig om Euratom. Det, vi skal bruge vores kræfter til, er at fremme energieffektiviseringen i EU, og det er at fremme vedvarende energi.«

Anne Grete Holmsgaard (SF) støttede forslaget, bortset fra truslen om at melde sig ud af Euratom. Det vigtigste her og nu er at slås for at Euratoms låneramme ikke bliver udvidet, mente hun og bakkede ligeledes op om forslaget til en konference til revision af traktaten. Bortset fra at det var dårlig timing:

»Vi skal bruge vores krudt på at få sikret at vi får en ordentlig forfatningstraktat.«

Hvortil Rune Lund replicerede:

»At man i kærlighed til en falleret EU-forfatning ikke vil tage diskussionen op om en revision af Euratom-traktaten, mener jeg simpelt hen er decideret pinligt også for de partier, som normalt kalder sig ja partier, og som siger at de har en aktiv holdning og vil bruge EU som kampplads.«

Læs forslaget og debatten på www.ft.dk/samling/20061/beslutningsforslag/b59/index.htm