NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
SUCCESRATEN. Når en bestræbelse er gået galt 238 gange, er det så et tegn på at det er helt nødvendigt at det lykkes denne gang? Eller er det snarere et tegn på at det er selve bestræbelsen, det er galt med?
Det afhænger af øjnene der ser. I en kronik i dagbladet Politiken har udenrigsminister Per Stig Møller en gang skrevet kronikken »Det 239. projekt« (8.1.1997). Udenrigsministeren skrev:
»I alt er der i historiens løb fremsat 238 forslag til en eller anden form for samling af Europa«.
For udenrigsministeren er det et væsentligt argument at EU-projektet lykkes denne gang; det er et fredsprojekt og hvis det kuldsejler »Da er projektet om evig fred i Europa for 239. gang gjort til skamme«, ifølge Per Stig Møller.
En af Danmarks kendteste modstandere af Unionen, Drude Dahlerup, uddrager det stik modsatte: »Har det da ikke slået Per Stig at planer om et forenet Europa grundlæggende er en misforståelse, når det er slået fejl de foregående 238 gange?«, skriver hun i bogen »Hvad er meningen?«.
Sandt er det at projekterne har været talrige, og Unionen blot er det seneste i rækken.
Samlinger og splittelse
Europa har altid været beboet af mange forskellige stammer og folkeslag. Men drømmen om et samlet Europa har altid eksisteret. En drøm, der har ført mange krige og ødelæggelser med sig, men også ført til nye samlingsbestræbelser for at få indført freden igen.
Det første forsøg på at samle alle europæiske folk i én stat var Romerriget, der eksisterede fra 200 år før vor tidsregning til 500 efter vor tidsregning. En kejser ledede staten, og man prøvede helt bevidst at gøre alle de erobrede folkeslag til romere. Midlet til at holde sammen på de mange folk var først og fremmest en stor hær, for mange folkeslag brød sig ikke om det romerske styre og prøvede at rive sig løs. Den velkendte tegneserie Asterix er ganske vist fri digtning, men rummer altså en sandhed i forhold til Romerrigets historie.
Da Romerriget gik i opløsning, var Europa igen for en tid domineret af en række små samfund, men drømmen om et samlet Europa levede videre. Det næste forsøg var det frankiske rige, der omfattede Frankrig, Tyskland og Norditalien. Det var i 7-800-tallet. Også denne gang med en kejser i spidsen, men nu støttet af den katolske kirke. Frankerriget gik i opløsning i 900-tallet, men drømmen var ikke død, og flere forsøg på at samle hele Europa i én stat fulgte.
Napoleon og Hitler
De seneste forsøg på at samle hele Europa i én stat blev gjort af kejser Napoleon (begyndelsen af 1800-tallet) og Hitler (1937-45).
Undervejs er lidt løsere forbund også blevet forsøgt, de såkaldte unioner. Kalmar-unionen (1397-1520), hvor de nordiske lande blev samlet under én hersker, er ét eksempel. Jugoslavien (1918-95) og Sovjetunionen (1917-1991) er andre. Alle er de gået i opløsning under blodige kampe. Europas historie er altså præget af perioder med forsøg på at samle og perioder med at dele op.