NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sammenlignet med Danmark er Tyrkiet et fattigt land. Den årlige indkomst pr. indbygger var i gennemsnit 32.000 kroner i 2005 – mindre end 10 procent af hvad den var i Danmark.
Men det giver et forkert billede af Tyrkiet. For nok er landet fattigt, men det er samtidig dynamisk. Den årlige vækst er på 7-8 procent, og den tyrkiske industri klarer sig fint i konkurrencen.
Tyrkiet har således en eksport, der – når man ser bort fra olien – er omkring ti gange så stor som eksporten fra lande som Iran og Egypten, der har lige så mange indbyggere.
Den største by, Istanbul, er på blot 50 år vokset fra Èn million til over 11 millioner. Alligevel er den rimelig godt forsynet med offentlig service. Selv de fattige kvarterer har vand, elektricitet og kloakker, og de har en hel anden karakter end de slumbyer man for eksempel finder i Egyptens hovedstad Kairo.
Trafikken er naturligvis et problem, ikke mindst fordi al trafik over Bosporus skal gå ad to broer. Der arbejdes i øvrigt med en jernbanetunnel under strædet. Den skal være færdig i 2009 og forventes at koste cirka 15 milliarder kroner.
De to mål kan dog blive svære at nå. For Istanbul er bygget oven på det gamle Konstantinopel, og arkæologiske udgravninger giver stadige forsinkelser – og fordyrelser.
Ifølge Mellemøstinformation for november 2006 fra Syddansk Universitet var den gennemsnitlige indkomst i det vestlige Tyrkiet cirka 60.000 kroner, mens den i landets østlige del lå på omkring 5.000 kroner.
Forholdene forværres af striden med kurderne, der i mange år har skabt uro i området og skræmt investeringer væk.
Den tyrkiske regeringschef Erdogan har flere gange sagt at han vil bekæmpe korruptionen. Men opgaven er ikke nem.
60 medlemmer af det nu afgåede tyrkiske parlament var således tiltalt for korruption.