De fattigste risikerer at blive marginaliseret yderligere

EU's forhandlinger om økonomiske partnerskaber (EPA) med landene i Afrika, Stillehavet og Vestindien (AVS) er en indviklet affære. Landene er inddelt i geografiske regioner, der indeholder både store og små, stærke og svage, meget fattige og mindre fattige lande. De vil blive påvirket forskelligt.

Vor egen statsminister Anders Fogh Rasmussen har argumenteret for at toldafvikling i Afrika også kan gavne samhandelen afrikanske lande imellem, og dermed også øge markedet for lokale produkter og gøre det lettere at tiltrække investeringer til Afrika.

Det er argumenter, der rummer en vis sandhed. Der er brug for liberalisering og øget samhandel mellem små afrikanske lande, og det er rigtigt at en af grundene til at Afrika næsten ikke får investeringer i produktion udefra (undtagen i olie- og minerealudvinding), er at de afrikanske markeder er små og lukkede.

Vi kender ikke resultatet af EPA-forhandlingerne i og med at de ikke er afsluttede. Som forhandlingerne er lagt op, rummer de imidlertid meget store problemer for de fattige lande. Her skal nævnes nogle af problemerne.

• Hvis AVS-landene i al almindelighed afvikler told og liberaliserer handelen, både med nabolande og med EU, så er der velbegrundet frygt for at det vil være EU-produkter der erobrer det lokale marked. Resultatet kan altså meget vel blive at fattige lande mister eksport til nabolandene frem for at øge eksporten.

• Afviklingen af told vil føre til et voldsomt indtægtstab for AVS-landenes statskasser. Landene syd for Sahara fik i 1990'erne omkring en fjerdedel af deres samlede indtægter fra told. Den britiske organisation ActionAid har beregnet at et stort land som Nigeria vil miste omkring 3 milliarder kroner om året i told. Kenya vil miste 7-800 millioner kr. For andre lande er beløbene mindre. Men samlet er det en gigantisk omkostning.

• AVS-landene vil stadig have vanskeligheder ved at eksportere en række produkter til EU. Produkterne skal leve op til kvalitets- og miljøstandarder, og de skal opfylde meget komplicerede regler om oprindelsesland. Det er regler der i dag er en voldsom bremse på eksport. EU er her langt mere bureaukratisk og vanskelig at have med at gøre end USA. Afrikanske lande har været i stand til at øge tekstilimporten til USA i kraft af smidige regler. Men ikke til EU.

• Totalliberalisering vil ramme nogle af de mindst udviklede lande hårdt, fordi de særlige fordele de har i dag, gradvist vil forsvinde når andre lande får samme adgang til EU-markedet.

Optimisterne siger at der er så meget at vinde for AVS-landene at det er værd at tage omkostningerne med. Men der er enighed om at der er omkostninger. Commonwealth sekretariatet har beregnet at de samlede omkostninger ved at gennemføre de nødvendige indre reformer i AVS-landene vil være omkring 70 milliarder kroner over 10 år. Derudover er der toldtabet.

EU har officielt sagt at aftaler også vil medføre øget bistand, men der er ikke set konkrete tegn på en vækst i bistand som overhovedet lever op til disse krav.

Afrikanske græsrodsorganisationer protesterer voldsomt mod EPA-forhandlingerne, og mod at EU presser på for at få dem afsluttet i år med henvisning til en utroværdig påstand om at de eksisterende regler ikke kan forlænges ind i 2008 på grund af WTO.

Frygten er at de fattige lande får store nye omkostninger og store umiddelbare tab, mens eventuelle fordele først vil vise sig på meget langt sigt. Omkostningerne kan også blive så store, frygter mange at der aldrig bliver ressourcer til at udnytte de mulige fordele.

I så fald marginaliseres de fattige lande endnu mere.