D-mark og franc er stadig bedst
Borgerne i euro-landene oplever euroen negativt og mange tænker stadig bedst i den nationale valuta.
Af Luise Hemmer Pihl
11. januar 2007
58 procent af tyskerne ville helst have D-marken tilbage, og flere og flere franskmænd mener at det var en fejl at indføre euroen. Og i de fleste euro-lande tænker folk stadig i deres nationale valuta, når de køber ind.
Fem år efter euroens indførelse i 12 EU-lande er den nye ens valuta stadig ikke blevet en selvfølgelighed for borgerne, viser en række undersøgelser, foretaget omkring årsskiftet.
Det tyske ugeblad Stern er meget overrasket over resultatet af en undersøgelse af tyskernes mening om euroen, som bladet selv har bestilt. Når opinionsinstituttet Forsa spørger 1.000 repræsentativt udvalgte tyskere: »Hvad vil De helst have - Euro eller D-mark?«, svarer 58 procent »D-mark« og kun 40 procent »euro«.
I en anden undersøgelse er Forsa kommet frem til at arbejderne er de mest skeptiske til euroen med hele 80 procent modstandere, efterfulgt af gruppen af tjenestemænd og funktionærer med 46 procent. Samtidig siger mere end en tredjedel til Forsa at de stadig regner om til D-mark, når de køber ind.
Stern: Ikke større inflation
En af grundene til modviljen er en oplevelse af øget inflation. Men det er fordi beregningsmåden ikke tager højde for udgifter, der er kommet til siden den »varekurv« der måler forbrugerpriserne, blev sammensat i 2000, hævder Stern. I mellemtiden er der jo kommet nye udgifter til, såsom tilslutning til hurtige internetforbindelser, og derfor slår pengene ikke så godt til.
Ifølge Statistisches Bundesamt lå inflationen gennemsnitligt på 1,4 procent i årene op til euroens indførelse, mens den i årene efter har ligget på gennemsnitligt 1,5 procent, skriver Stern.
Stigende modstand i Frankrig
3. juledag offentliggjorde magasinet Le Pelerin en undersøgelse fra TNS-Sof€res, som viste at der nu er 52 procent af franskmændene, som mener at det var en fejl at indføre euroen. For tre år siden var det tilsvarende tal 45 procent.
De adspurgte er her enige med begge topkandidater til det franske præsidentvalg i april, den borgerlige Nicolas Sarkozy og socialisternes SÈgolËne Royal, som begge har beskyldt den europæiske centralbank for at skade den økonomiske vækst ved at foretage en række renteforhøjelser, skriver euobserver.com.
Udbredt modvilje
Også i andre eurolande tænker folk stadig i deres gamle valuta, når de skal foretage især større indkøb. Det gælder 65 procent af belgierne, 57 procent af hollænderne og 55 procent af østrigerne. I den anden ende ligger irerne. 91 procent af dem tænker kun i euro, når de gør deres daglige indkøb, fremgår det af en undersøgelse fra Eurobarometer, der er EU's statistiske kontor.
Undersøgelsen fra Eurobarometer viser også at under halvdelen af de adspurgte er glade for euroen. I 2002 var tallet 59 procent.
Mørke udsigter
Slovenien kom 1. januar med i Euroland som medlem nummer 13. Men ellers står det sløjt til med udsigten til at få flere med. Selv om Sverige har forpligtet sig til at skifte kronan ud med euroen, er der ingen udsigt til at den nye svenske borgerlige regering har lyst til at lægge sig ud med vælgerne om spørgsmålet. Den seneste undersøgelse fra Stastistiska Centralbyrån, svarende til Danmarks Statistik, er fra november 2006. Her sagde 34,7 procent ja til at indføre euroen, mens 51,5 procent sagde nej.
Heller ikke i Storbritannien er der udsigt til politiske initiativer til at få vælgerne til at sige ja. Dertil er opinionen for massivt negativt.
De nye kan ikke
I de 13 øvrige »nye« EU-lande er problemet et helt andet – nemlig at ingen af dem kan opfylde kravene til deres økonomier. Estland er længst fremme, men mangler stadig at holde inflationen nede på den krævede ene procent, skriver euobserver.com.
Nærmest ved at opfylde kravene er de små østater Cypern og Malta, der regner med at komme med i 2008.I den anden ende ligger Ungarn. Målet var optagelse i Euroland i 2009 – men forventningerne er nu skruet ned til at det i bedste fald bliver i 2011, i værste fald 2014.
Endelig irriterer Polens regering Kommissionen ved at antyde at der skal være folkeafstemning om spørgsmålet. Det til trods for at landet (ligesom Sverige) har forpligtet sig at indføre euroen, når økonomien er moden til det.
Medlemmer:
Finland, Irland, Holland, Belgien, Luxembourg, Tyskland, Østrig, Italien, Gr0ækenland, Spanien, Frankrig, Slovenien og Portugal.
Opfylder betingelserne, men ønsker ikke:
Sverige, Danmark, Storbritannien.
Tæt på:
Estland, Cypern, Malta.
Har store problemer med betingelserne:
Letland, Litauen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien.
Endnu ikke fastsat frist:
Polen, Tjekkiet, Sverige.
Har undtagelse:
Danmark, Storbritannien.