Biomassen skal ikke bruges i biler

Man sparer næsten dobbelt så meget CO2 ved at bruge biomassen til fremstilling af el og varme, viser studie fra Danmarks Tekniske Universitet.
Af
29. juni 2007

Hvis man bruger de såkaldte 2. generations biobrændstoffer – dvs. brændstoffer, der fremstilles på grundlag af halm, træ og organisk affald – undgår man at bruge fødevarer til benzin. Men det giver en langt mindre besparelse af CO2, end hvis man bruger biomassen direkte til at fremstille el og gas.

Det fremgår af et stort og grundigt studie der netop er afsluttet på Danmarks Tekniske Institut.

Studiet analyserer de miljø- og res€sour€cemæssige konsekvenser af at anvende 2. generation bioetanol i transportsektoren, idet man tager udgangspunkt i den såkaldte IBUS-proces der er udviklet af Elsam, inden det blev overtaget af DONG Energy.

I denne proces fremstilles etanolen på et anlæg der placeres ved siden af et stort kraftvarmeværk, fordi man her kan udnytte en del af den overskydende damp fra fremstillingen af kraftvarme.

Ingen gevinst

Studiet er foretaget af Karsten Hedegaard Jensen og Kathrine Anker Thyø, der er nyuddannede civilingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet. Lektor ved Syddansk Universitet Henrik Wenzel har været projektvejleder.

I en artikel i Vedvarende Energi & Miljø 2/2007 beskriver de deres resultater således:

»Studiets konklusioner er klare: Der er hverken miljøgevinst eller ressourcebesparelser at hente ved denne 2. generation bioetanol på trods af fordelene ved placeringen på et kraftvarmeværk.

Anvendelsen af biomasse til el- og varmefremstilling som er det bioetanolen skal sammenlignes med, giver mellem halvanden og to gange så stor CO2-reduktion og besparelse på forbruget af fossile brændsler, og bioetanolen er op til 3-4 gange dyrere pr. ton CO2 der reduceres.

Vil kræve statsstøtte

Studiet viser videre at biomassen er meget begrænset. Vi er meget langt fra at have nok til både el, varme og transport – uanset om vi ser på det i et dansk, europæisk eller globalt perspektiv.

Desuden viser studiet at bioetanol til transport under alle omstændigheder vil kræve statslig støtte, for det er ikke muligt at konkurrere med benzin på frie markedsbetingelser. Og skattekroner er også en begrænset ressource. Derfor skal biomassen bruges dér hvor vi får mest miljø og ressourcebesparelse pr. ton biomasse og pr. krone, og det er til el- og varmefremstilling.

Over gas til el

Det bedste som vi ifølge studiet kan gøre miljø- og ressourcemæssigt, er altså at bruge vores sparsomme biomasse til el og varme.

Her kan vi blandt andet spare naturgas, som vi kan køre vores biler på. Og den vej rundt kan vi spare mindst halvanden gang så meget olie som hvis vi først skal lave biomassen om til etanol for at spare benzin.

Der er ganske enkelt for store tab forbundet med at lave etanolen, og de tab er der ingen grund til, viser studiet. At køre på gas er en kendt teknologi – der kører i øjeblikket omkring 1,5 millioner gasdrevne biler i verden.

En misforståelse i 40-50 år

Derfor er konklusionen klar: Så længe vi bruger fossile brændsler i el/varme sektoren verden over, så længe kan vi få næsten dobbelt så stor gevinst af vores biomasse i denne sektor, og her kan vi veksle vores biomasse til naturgas som er et transportbrændsel.

Realistisk set bruger verden naturgas i el/varme sektoren de næste 40-50 år, og så længe vil det med andre ord være en misforståelse både miljømæssigt, ressourcemæssigt og økonomisk at bruge vores sparsomme biomasse til transport.

Elbiler er fremtiden

Et argument for bioetanolen har været: Men hvad skal vi køre på, når vi til sin tid ikke længere har olie og gas i verden?

Her viser studiet at el-bilen til den tid vil være miljømæssigt langt overlegen, når den til den tid forventeligt er bedre udviklet.

Til den tid er det mere end tvivlsomt om man kan acceptere biler med forbrændings€motorens lave energieffektivitet og den lave effektivitet til konvertering af biomasse til etanol – i alt en energieffektivitet til transport på 10-20 procent.

Her er el-bilens effektivitet meget højere.«

Hele rapporten kan læses på www.ipl.dtu.dk/2gbioethanol

»Studenterprojekt« ser spøgelser

Tallene i Henrik Wenzels projekt er forkerte. Det er et »studenterprojekt«, som overvurderer biomassens effektivitet når den bruges til opvarmning, samtidig med at den undervurderer energieffektiviteten ved anvendelse som etanol.

Det siger Claus Felby, professor ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han mener at konklusionerne bliver forkerte, fordi man bruger forkerte virkningsgrader, usammen€lignelige cases for hhv. kraftvarme og etanol samt at man begår den fejl at glemme energimængden i biprodukterne (foder).

Claus Felby slår til lyd for at biomasse skal bruges både til kraftvarme og i transportsektoren, og han mener at EU er på rette vej. Men vi misser nogle store muligheder her hjemme, mener han:

»Man har manet et spøgelse frem. Der er plads til både bioenergi og fødevarer i det danske landbrug,« siger han og tager dermed afstand fra en strategi om at importere etanol fra f.eks. Brasilien.

Løsningen er i stedet at omlægge til »intelligent« landbrug i Danmark med en bedre kombination af afgrøderne. Det vil alene på 20 procent af landbrugsarealet give mellem 5 og 12 mio. tons ekstra biomasse ifølge hans analyse.

Fordelene og ulemperne ved brug af biomasse og bioetanol er stærkt omdiskuterede, også blandt fageksperter.

Henrik Wenzel afviser pure kritikken fra Claus Felby.

»Hans forsøg på at miskreditere projektet som et »teoretisk studenterprojekt« er ikke lødigt. Han har været med i følgegruppen fra start til slut og haft alle muligheder for forslag til ændringer,« lyder kommentaren.

Til den konkrete kritik siger Henrik Wenzel:

»De i projektet anvendte virkningsgrader for energi er endevendt og anerkendt af alle inklusive Dong. Desuden er udført en følsomhedsanalyse af mulige fremtidige forbedringer for processen til fremstilling af bio-etanol ud fra data fra DONG selv for, hvor meget bedre processen potentielt kan blive, og det ændrer ingenting. Energimængden i foderprodukterne er heller ikke glemt. Der er lavet et stort antal følsomhedsscenarier hvor foder bi-produkterne er antaget 1) anvendt som foder, 2) anvendt som brændsel til energiformål, og det ændrer ikke ved den overordnede konklusion.«