Betændt debat om tørklædet

Træt af den danske debat om brugen af tørklæde og islam? Så lade være med at tage til Tyrkiet!
Af Staffan Dahllöf
5. december 2007

Efteråret 2007 fylder debatten om tørklæder mindst lige så meget i Tyrkiet som i Danmark. Det er et betændt spørgsmål, for tildækket hår er forbudt i Tyrkiets statslige institutioner. Det udelukker såvel Hayrünnisa Gül, gift med præsident Abdullah Gül, som Emine Erdogan, gift med statsminister Recep Tayyip Erdogan, fra at deltage i officielle sammenhænge.

Og så er tildækkede kvinder udelukket fra universitetsuddannelse – hvis de ikke lader sløret blive hjemme, eller som nogle rent faktisk gør det, dækker deres eget hår med en paryk.

Statsministeren har udtalt at han gerne ser denne begrænsning fjernet. Argumentet er at det er udemokratisk – og ikke en moderne retsstat værdigt – at udelukke kvinder fra uddannelse pga. deres hovedbeklædning. Fortalerne for forbuddet frygter at statsministeren og hans parti i virkeligheden er ude på at gøre samfundet mere religiøst.

Opfattelse og virkelighed

En ny stor undersøgelse af folks holdning til religion, politik og samfundsspørgsmål giver en forklaring på hvorfor debatten er så betændt:

Det ser ud som om at flere bruger tørklædet. Ifølge undersøgelsen mener 64 procent af befolkningen at det er tilfældet.

Problemet er bare at det ikke passer med de faktiske forhold. I virkeligheden er kvinders tildækning af håret faldende, fra 73 procent i en tilsvarende måling i 1999, til 61 procent syv år senere.

Hvad er forklaringen på at flere mener at tørklædet bliver mere udbredt når det modsatte er tilfældet? Et oplagt svar er at flere kvinder bevæger sig udenfor hjemmet. Set i det perspektiv er synet af tildækkede kvinder i gadebilledet mere et tegn på modernitet end på et tilbagestående samfund.

»Ikke vigtigt«

Mens medierne har gjort spørgsmålet om at bære tørklæde til et stort og vigtigt samfundsanliggende, så ser almindelige mennesker helt anderledes afslappet på sagen.

På spørgsmålet om hvad der er de vigtigste samfundsproblemer i Tyrkiet, nævner kun 4 procent tørklædesagen.

Det placerer kvinders hovedbeklædning langt efter arbejdsløshed (38 procent), terrorisme/sikkerhed/kurdernes situation (14 procent), inflation (12 procent), skole (10 procent) og økonomisk usikkerhed (7 procent) i befolkningens opfattelse af hvilke politiske sager der er de vigtigste. Forfatterne til undersøgelsen konkluderer tørt:

»Spørgsmålet om hovedbeklædning må have en stor betydning for landets intellektuelle, men deres andel af befolkningen er lille. Folk i almindelighed ser ikke ud til at mene at denne sag er vigtig.«

Derfor dækket hår

Én forklaring til brugen af tørklæde eller anden form for tildækket hår overskygger alle andre:

Kvinder som dækker deres hår, gør det, fordi de mener det er en befaling fra Islam (71,5 procent).

Andre forklaringer fylder væsentligt mindre:

• Fordi alle andre i min omgangskreds gør det (7,6 procent).

• Fordi det er en del af min identitet (3,9 procent).

• Fordi det er et signal om at være en ærbar kvinde (3,4 procent).

Kun 0,9 procent siger at de dækker håret fordi deres mænd eller kæreste vil have det.

Kilde: »Religion, Society and Politics in a changing Turkey«, TESEV (Stiftelsen for tyrkiske økonomiske og sociale studier) www.tesev.org.tr