NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Som det kan ses i dette nummer, har EU's handelskommissær Peter Mandelson lidt et foreløbigt nederlag i sine bestræbelser på at lægge »anti-dumping told« på sko fra Kina og Vietnam. Man må håbe at det ikke lykkes for ham at få held med sine bestræbelser på et senere tidspunkt.
Mandelson misbruger nemlig begrebet »dumping«.
Hvis man slår op i Gyldendals encyklopædi under dumping, står der følgende: »salg af en vare på et udenlandsk marked til en pris, som er lavere end på producentens hjemmemarked«.
Følger man denne definition, skulle kineserne altså sælge deres sko til en højere pris i Kina end den, de tager for sko, der sælges til EU. Hvis dette var tilfældet, ville EU have fuld ret til at pålægge produkterne en ekstra told efter de regler, der er aftalt i Verdenshandelsorganisationen WTO.
Men sådan forholder det sig ikke. Kineserne sælger ikke deres sko til en højere pris i Kina end i Europa-.
Derfor har EU-kommissionen fundet en ny metode til at »bevise« at der foregår dumping. Man sammenligner de kinesiske priser på sko med priserne i et andet uland, hvor produktionen ikke er så effektiv som i Kina. Og da der nemt kan findes ulande, hvor priserne er høje, har man altid en begrundelse for at beskytte ineffektive producenter af sko i EU.
Ofrene for denne politik er forbrugerne i blandt andet Danmark. Men ofrene er i endnu højere grad de ulande, som skal leve af at sælge deres billige varer til os. De står i en håbløs situation i forhold til EU-kommissionen, der både er anklager og dommer i sagerne. For hvis WTO giver ulandene medhold i at der ikke foregår dumping, nægter EU blot at rette sig efter WTO's afgørelse.
Hvor længe skal denne uanstændighed fortsætte?