NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der vil »være god fornuft i at pille de ting ud af forfatningstraktaten, som er nødvendige for at samarbejdet kan fungere, mens der tænkes,« skriver Uffe Ellemann, og kalder det »rent praktiske løsninger«.
Han fortsætter:
»En sådan midlertidig løsning vil ikke – som det er påstået i den danske debat – være et forsøg på at »luske« traktaten igennem uden folkeafstemning. Den påstand giver kun mening, hvis hensigten er at lægge gift for dansk deltagelse i det europæiske samarbejde. Det vil være meningsløst at afholde folkeafstemning om spørgsmål, der ikke vedrører suverænitetsafgivelse. Vist har vi tidligere holdt folkeafstemninger på et spinkelt retligt grundlag – og jeg har selv været en af synderne – men det vil undergrave forståelsen og accepten af det europæiske samarbejde, hvis vælgerne spørges om alle mulige praktiske detaljer. Dér må politikerne påtage sig ansvaret.«
Lidt er der dog sket siden Uffe Ellemann i 1980’erne var den store frontløber for mere integration. De rent praktiske løsninger, skriver Ellemann, »behøver ikke blive pyntet op med fine overskrifter som »forfatning«, hvis der ikke rokkes grundlæggende ved samarbejdets vilkår.
Det er en lidt besk erkendelse at måtte gøre for en indædt Europæer, der har både hjerte og hjerne med i den europæiske integration – men når valget står mellem fuldt stop eller trippen videre ad kendte stier, så ved jeg godt, hvad jeg vil vælge.«