Tre måneders Europadebat – højt niveau, få deltagere

Med statsministeren som trækplaster afsluttede bevægelserne i Borgernes Dagsorden deres forårsoffensiv for folkelig debat den 6. maj. NOTAT spørger hvordan de selv synes at det gik?
Af Ib Roslund
19. maj 2006

Efter det franske og hollandske nej til EU-forfatningen for godt et år siden erklærede et EU-topmøde i juni at der var brug for tænkepause. Efterfølgende forhandlede Folketingets partier og en række bevægelser sig frem til rammerne for den danske tænkepause.

Det blev til projektet Borgernes Dagsorden (BD) som skulle skabe folkelig debat om fremtidens Europa ad to spor – Folketingets parlamentariske spor og bevægelsernes parallelle spor. Bevægelserne nedsatte en planlægningsgruppe som forberedte en række aktiviteter. De blev skudt i gang med mediehappenings den 9. februar og afsluttet med et større arrangement på Holmen den 6. maj.

Imellem de to datoer blev der afholdt 16 debatmøder rundt om i landet med over 1.300 deltagere. Arrangementet den 6. maj samlede godt 200 deltagere. De samlede udgifter til bevægelsernes parallelle spor blev på ca. 3,8 millioner kroner.

Læs mere om Borgernes Dagsorden på bl.a. www.borgernesdagsorden.dk og www.dfs.dk/aktiviteter/borgernesdagsorden

De tre spørgsmål

1. Hvad var målet med Borgernes Dagsorden – og nåede I det mål?

2. Nåede debatten om fremtidens Europa tilstrækkelig langt ud i befolkningen?

3. Er der noget du har fortrudt i forbindelse med initiativet?

Søren Winther Lundby, Nyt Europa:

»Det skulle gerne være sådan at vi som borgere tydeligt kunne se et formål med at stige ind i debatten i januar, fordi vi dermed ville have mulighed for at præge et rimeligt manifest slutprodukt i maj. Jeg mener, ikke vi nåede det mål, men at vi opnåede en masse erfaringer, som gør det mere realistisk at nå målet i næste runde.

Jeg mener ikke debatten nåede langt nok ud. Men kvantiteten – i betydningen antallet af borgere der deltager i processen – opnår man nemlig ikke over tre måneder, i ét forsøg og med et relativt beskedent budget.

I planlægningsgruppen kunne vi kun disponere over de 4 millioner. Disse tal skal sættes i forhold til at reklameindustrien – som også forsøger at slå igennem i det offentlige rum – har over 23 milliarder kroner at gøre godt med. Kvalitet og stor spredningseffekt dumper med andre ord ikke ned fra himlen.

Jeg fortryder at vi ikke holdt fast i en mere stram, central styring af rammen for debatten. Det vil bl.a. sige, sikrede at de lokale møder rundt om i landet i højere grad kom til at fremstå som en del af det fælles projekt og som elementer i ét forløb. Alt for meget pegede organisatorisk i alt for mange retninger.

I Nyt Europa mener vi at der gøres alt for lidt for at sikre en borger-til-borger tilgang, både i de enkelte medlemslande, men så sandelig også på tværs af landegrænser. 'Borgernes Dagsorden' i hele Europa ville være fint.«

Hanne Dahl, JuniBevægelsen:

»Målet var en nuanceret debat. Det fik vi. Vi fik debat på meget højt og meget sobert niveau. Vi satte os det mål at vi ville nå ud til en halv million. Det nåede vi kun delvist via medierî, vurderer Hanne Dahl fra JuniBevægelsen.

Jeg kunne godt have ønsket mig at vi havde været en endnu bredere kreds. At vi havde taget bedre fat i andre interessegrupper og sagt: Vi har brug for jer.

Der er brug for at tænkepausen fortsætter, og at folk får mulighed for at formulere sig. Hvis tænkepausen skal fortsætte, så er det en forudsætning, at de ansvarlige danske politikere komme på banen.«

Christel Schaldemose, Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):

»Målet var at skabe debat med borgerne om deres syn på EU-samarbejdet. Nej, det nåede vi kun delvist. Vi fik skabt rammer for debatten, men vi lykkedes ikke rigtigt med at få tilstrækkeligt mange til at deltage i debatten. Vi lykkedes heller ikke i fuldt omfang at vende debatten på hovedet, således at det var borgerne, der kom til orde. De fleste steder var det politikere, der lagde op til debat.

Men der var også en række udefra kommende faktorer, der var medvirkende til at det ikke lykkedes at nå langt nok ud. F.eks. Muhammed-krisen og mediernes generelle manglende interesse for EU-debatten.

Der er mange ting, vi har lært af projektet, og af de ting, der viste sig ikke at fungere som ønsket. En af tingene er at det er nødvendigt at EU-debatten kommer ud til folk. Vi gjorde det modsatte, vi forsøgte at trække folk ind til debat om EU. Det holder bare ikke. Det bliver kun for nørderne. Debatten skal ud i fagforeninger, interesseorganisationer, ældreklubber, idrætsklubber og lignende. Og så skal den tage udgangspunkt i emner, som interesserer folk.«

Lave Broch, Folkebevægelsen mod EU:

»Jeg vil mene at Borgernes Dagsorden i høj grad klarede at sikre alsidigheden og sagligheden. Men kvantitativt set havde vi ønsket at langt flere havde medvirket.

Borgernes Dagsorden nåede geografisk set godt rundt i landet med en række møder og aktiviteter. Men der var alt for få som reelt blev involveret.

Jeg har bl.a. fortrudt at Borgernes Dagsorden ikke havde en anden struktur således at vi kunne have sikret at de lokale møder var blevet en større succes over hele landet.

Der er brug for at tænkepausen fortsætter, og at folk får mulighed for at formulere sig. Hvis tænkepausen skal fortsætte, så er det en forudsætning at de ansvarlige danske politikere komme på banen.

Det vigtigste er at de EU-venlige regeringer ikke fortsætter med at godkende EU-grundloven. En forlænget tænkepause bør derfor erklære at EU-grundloven er død, og så bør der afsættes offentlige oplysningsmidler, som sikres til et forum, hvor Folkebevægelsen deltager bl.a. i samarbejde med ja-organisationer som Nyt Europa.«