ARTIKLER


Tilbage til Tampere

I 1999 blev et program om vidtgående retligt samarbejde i EU vedtaget. Det søger Kommissionen nu at tage op igen.
Af Staffan Dahllöf
18. august 2006

Amsterdam-traktaten lagde grunden, men det var et EU-topmøde i den finske by Tampere (Tammerfors) i november 1999 som blev startskuddet for forsøgene på at etablere et »område med frihed, sikkerhed og retfærdighed«. Det retlige samarbejde blev udnævnt til EU’s tredje store mål, efter det indre marked og ØMU’en.

Tampere-mødet udmundede i fire prioriteringer:

1. En fælles asyl– og indvandringspolitik.

2. En retlig union, omtalt som »et ægte europæisk retligt område«.

3. Fælles bekæmpelse af kriminalitet.

4. Det retlige område som en del af en fælles udenrigs-politik.

Fem år senere blev Tampere-programmet under hollandsk EU-formandskab afløst af Haag-programmet.

De fire mål fra Tampere var nu vokset til ti prioriteringer:

1. Grundlæggende rettigheder og EU-borgerskab.

2. Bekæmpelse af terrorisme.

3. Indvandring.

4. Grænsekontrol og visumpolitik.

5. Asylregler.

6. Integration.

7. Informationsdeling og integritet.

8. Bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

9. Fælles regler for strafferet og civilret.

10. Finansiering af fælles tiltag.–

I Kommissionens oplæg til hvordan Haag-målene nu skal føres ud i livet bliver der rykket lidt rundt og lavet om på de ti prioriteringer – se øvrige artikler. Overvågning og registrering fylder nu mere i billedet, mens integration ikke længere er en selvstændig prioritering.

Dette ønsker Kommissionen at EU satser på:

1. EU-borgerskab

– kontrol af at grundlæggende rettigheder bliver opretholdt

– sikring af menneskers frie bevægelighed mellem medlemslandene

– fælles konsulære tjenester og fælles diplomatisk repræsentation udenfor EU.

2. Asyl

– et fælles asylsystem, (i dag kun fælles regler for modtagelse af asylansøgere) herunder en EU-omfattende database over hvor alle asylansøgere kommer fra.

3. Indvandring

– fælles politik for en ønsket indvandring (højt uddannet arbejdskraft, sæsonarbejdere, ansatte indenfor transnationale virksomheder, og aflønnede praktikanter)

– fælles regler mod uønsket indvandring (andre end ovenforestående)

– sammenkædning af udviklings– og indvandringspolitik.

4. Grænsekontrol

– indsatsstyrker (»Rapide Reaction Teams«) for at forhindre uønsket grænsepassage f.eks. fra Afrika

– registrering af biometriske data (fingeraftryk, DNA, irisbilleder etc.) fra alle indrejsende til EU

– EU-omfattende database over pas og nationale identitetskort.

5. Retssystemer

– fælles standarder på rettergangsregler, bevisoptagning, formodning om uskyld inden dom, mv. med sigte på et sammenhængende retsområde i EU.

6. Dataudveksling imod kriminalitet– og terrorisme

– princip om datatilgængelighed mellem medlemslandene fra 1.1.2008 (forslag til rammebeslutning fremsendt i 2005)

– udveksling af nationale strafferegistre

– love mod opfordring til terror, og forbud imod at sprede kendskab til bombetilvirkning.

7. Europol

– nyt retsgrundlag; overstatslig rådsbeslutning skal erstatte den gældende mellemstatslige konvention

– flere penge til Europol i det nye langtidsbudget fra 2007.

Kilde: »Implementing The Hague Programme: the way forward«, COM (2006) 331