NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Tammerfors (NOTAT) – Efter godt tre timers debat måtte det finske formandskab konstatere at man var gået ganske galt i byen fredag sidste uge; og det på trods af at man befandt sig hjemme i Tammerfors/Tampere.
Kun fem andre medlemslande – Frankrig, Portugal, Luxembourg, Holland og Spanien – var helt med på udspillet.
Ikke færre end 14 lande havde forskellige slags forbehold mod forslaget om at skifte fra enstemmighed til flertalsbeslutninger, indenfor den gældende traktat.
»Meningerne var ekstremt delte. Samtidig var det en af de bedste debatter jeg har været med til i ministerrådet i mine fem år som justitsminister. Det var en meget politisk debat hvor nogle lande var meget skeptiske, og man gav udtryk for en realpolitisk uenighed,« sagde justitsminister Lene Espersen (K) efterfølgende.
»Kan vi virkelig afstå fra denne mulighed? Jeg mener nej, det finske formandskab mener nej, og vore borgere forlanger af os at vi opnår resultater i at skabe en bedre sikkerhed. Vi bliver nødt til at fortsætte.«
Men der bliver næppe tale om en hurtig snuptagsløsning fra EU på det kommende topmøde i december, som det finske formandskab havde lagt op til:
»Jeg tror det bliver svært at løfte det op på det niveau andet end i meget generelle termer. Der var også en uenighed blandt de nye medlemslande,« sagde Lene Espersen, men tilføjede forsigtigt:
»Vi er jo kun nogle små justits- og indenrigsministre som har holdt møde her.«
Alle de 25 regeringsledere var for to år siden enige om at det retlige samarbejde skal afgøres med flertalsafgørelser – med nogle enkelte forbehold. Dette så kaldte søjlespring er et centralt islæt i forslaget til forfatning som blev færdigforhandlet i juni 2004.
Men det var en skrøbelig enighed og udtryk for flere kompromiser. Derfor findes en decideret ulyst ved at bryde løs og optø enkelte dele af den nu nedfrosne forfatning.
» Flere lande har lige ratificeret forfatningen i deres parlamenter. Så bliver det lidt underligt hvis deres regering vender tilbage med en ny tilgang til det samme,« sagde Lene Espersen.
»Forslaget blev afvist og vi var slet ikke isoleret,« sagde den tyske justitsminister Brigitte Zypries til svensk radio allerede inden mødet var nået til slut.
Tyskland som overtager EU's formandskab til nytår har i forvejen til opgave at lette på låget til den kummefryser hvor forfatningen p.t. er opbevaret, og at komme med en analyse af hvordan den nedfrosne klump ser ud, og ikke mindst hvad der skal ske med den.
Først i efteråret 2008 er det tænkt at den følsomme diskussion skal afsluttes under fransk formandskab – sandsynligvis ved en vedtagelse af et nedkortet og genforhandlet forslag. Det var i hvert fald hvad stats- og regeringscheferne lagde op til ved deres seneste topmøde i juni i år.
En anden udlægning er at afvisningen også er et hug til den franske indenrigsminister, og præsidentkandidat, Nicholas Sarkozy. Det var ham, og til dels præsident Jacques Chirac, som først lancerede idéen om at afskaffe vetoet i politisamarbejdet, som en måde at komme videre på, efter det franske folkeafstemnings nej til forfatningen.
Men Sarkozy mødte ikke selv op i Tammerfors. Han nøjedes med at sende embedsmænd. Det gjorde i øvrigt også den britiske regering.
Hvad hensigten end var med det franske og britiske ministerfravær så blev resultatet at den tyske strategi for forfatningen står uanfægtet efter mødet i Tammerfors.