NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Connie Hedegaard mindede Dimas om at Kommissionen tilbage i 1999 havde erklæret at man ikke ville beslutte imod en fremherskende holdning i Ministerrådet – selv om det er fuldt muligt ifølge EU-juraen.
Men Stavros Dimas mente ikke at der var noget at komme efter.
Vi har taget hensyn til vore forpligtelser og til foranstaltningernes juridiske og politiske nødvendighed, svarede han (NOTAT nr. 1158 den 11. november).
Det kommenterer Connie Hedegaard nu. Hun er ikke tilfreds med Stavros Dimas svar.
»Nej, jeg bad på miljøministermøde i oktober om at vi må få en mere overordnet drøftelse om GMO. Det handler i sidste ende om at hvis politikerne vil ét og komitéerne noget andet, hvem er det så som skal bestemme? Det er Luxembourg også meget interesseret i at få at vide,« siger Connie Hedegaard.
Connie Hedegaard har rejst sagen overfor Kommissionen i forbindelse med GMO-beslutninger, men det bliver ikke hende som skal følge den til dørs.
Komitologi-beslutninger giver Kommissionens embedsmænd lov til at vedtage love, som var man valgte politikere. For at balancere de beføjelser skal man først forankre den ønskede beslutning i en komité hvor medlemslandene er repræsenteret. Landene bliver på den måde hørt, men har ofte ingen mulighed for at forhindre f.eks. en godkendelse som Kommissionen vil have gennemført.
Komitologi-reglerne blev indført som en måde at tage hurtige beslutninger indenfor landbrugsområdet på. Ifølge en opgørelse fra Folketingets EU-oplysning 2001 vedtages ikke mindre end 80 procent af EU's årlige retsakter af Kommissionen og de forskellige embedsmandskomitéer.