På flugt fra gmo-garanti

Miljøkommissær Stavros Dimas bryder Kommissionens løfte om ikke at trodse et flertal. Connie Hedegaard protesterer.
Af Michael Voss
24. marts 2006

To gange i løbet af august måned har miljøkommissær Stavros Dimas godkendt en genmodificeret plante, efter at et flertal af lande havde stemt imod godkendelse.

Dermed flygter han fra det løfte, Kommissionen afgav i 1999. Den danske miljøminister Connie Hedegaard kræver nu en forklaring, men bliver snigløbet af det socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem, Dan Jørgensen.

Det tomme løfte

Når en plante, et foderstof eller en fødevare, der er genmodificeret, skal godkendes, anvender EU den såkaldte komitologi-procedure.

Det betyder bl.a., at Kommissionen har ret til at sige god for gmoíen, så længe der ikke er et kvalificeret flertal imod i Ministerrådet. Et almindeligt flertal er ikke nok til at bremse Kommissionen.

Da disse regler blev ændret i 1999, var der en vis skepsis i flere medlemslande mod at give Kommissionen så meget magt, især i forhold til gmo-godkendelser. For at berolige kritikerne afgav Kommissionen et løfte.

Den lovede, at den vil »undgå at gå imod en fremherskende holdning i Rådet«, hvis det drejer sig som »særligt følsomme områder.«

Fischer Boels fortolkning

Ikke alle i Danmark var helt overbeviste om, hvad disse formuleringer dækkede. Derfor præciserede den fungerende udenrigsmini-ster Poul Nielson i juni 1999 over for Folketinget, at erklæringen betyder, at »Kommissionen ikke vil gå imod et simpelt flertal i Rådet, som udtaler sig imod Kommissionens forslag.«

Denne fortolkning bekræftede daværende landbrugsminister og nuværende EU-landbrugskommissær Mariann Fischer Boel i april 2004 – også over for Folketinget.

Ikke desto mindre er Kommissionen netop to gange gået imod et simpelt flertal i Rådet. Den danske miljøminister Connie Hedegaard har nu afkrævet miljøkommissær Stavros Dimas en forklaring.

---

Socialdemokrat snigløber miljøminister

Lad bare Kommissionen jorde flertallet, siger socialdemokratisk EU-parlamentsmedlem, mens Connie Hedegaard protesterer til Kommissionen.

Det er helt i orden, at Kommissionen går imod et flertal og godkender en genmodificeret (gmo-) majs, bare Socialdemokraterne er enige med Kommissionen.

Men denne udmelding snigløber Dan Jørgensen, EU-parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, den danske miljøminister.

Connie Hedegaard har nemlig skrevet til miljøkommissær Stivros Dimas og bedt om en for-klaring på, hvorfor Kommissionen i to tilfælde har trodset flertallet i Ministerrådet. Hun mener, at Kommissionen med en erklæring i 1999 har lovet at følge flertallet i sådan en sag.

Når bare vi er enige

Dan Jørgensens udmelding kommer i forlængelse af Socialdemokraternes nye holdning til gmo-godkendelser. Her meddelte Svend Auken, at Socialdemokraterne ville stemme for godkendelsen af gmo-majsen 1507 fra firmaet Pioneer.

Med Socialdemokraternes støtte var der flertal i Folketingets Europaudvalg, men der var stadig et simpelt flertal imod i EU's Ministerråd.

Gmo-sager behandles efter komitologi-proceduren, og det betyder, at Kommissionen kan godkende Pioneer 1507, så længe der ikke er 2/3 flertal imod blandt ministrene.

Og det er det, Dan Jørgensen opfordrer Kommissionen til at gøre:

»Normalt finder vi det uheldigt, at Kommissionen kan tage en beslutning, fordi Ministerrådet ikke har kunnet blive enige. Men i denne sag er vi positive over for et ja fra Kommissionen,« udtalte han til Altinget.dk.

Gmo-garantien

Dan Jørgensen går med sin udtalelse stik imod den danske miljøminister.

Tidligere på sommeren meddelte Kommissionen, at den havde godkendt en anden gmo-majs og en gmo-raps, som der også havde været simpelt flertal imod i Ministerrådet. De hedder MON863 og GT73.

Allerede på det ministerrådsmøde, som behandlede MON863 og GT73, opfordrede Connie Hedegaard Kommissionen til at være opmærksom på det løfte, den afgav, da komitologi-proceduren blev vedtaget i 1999. For at berolige kritikere, som var bekymrede især for konsekvenserne i forbindelse med gmo-godkendelser, afgav Kommissionen en erklæring, hvor den lovede ikke at gå imod flertallet på »særligt følsomme områder« (se boksen).

Da Kommissionen alligevel godkendte de to gmo-typer, skrev Connie Hedegaard den 8. september i år til miljøkommissær Dimas og bad om en forklaring. Hvor er den »afbalancerede løsning«, som ikke går imod »den fremherskende holdning i Rådet«, spurgte hun.

Spørg en kollega

Miljøkommissærens kontor oplyser over for NOTAT, at der arbejdes på et svar i øjeblikket, og at det vil være klar inden for et par uger.

Hvis Dimas er i tvivl om, hvordan erklæringen skal fortolkes og anvendes, kan han hente råd hos landsbrugskommissær Mariann Fischer Boel. Sidste år fastslog hun over for Folketinget: Kommissionen vil ikke gå imod et flertal i Ministerrådet.

Kommissionens gmo-garanti

»I forbindelse med den fornyede behandling af forslag til gennemførelsesforanstaltninger inden for særligt følsomme områder sørger Kommissionen i sit forsøg på at finde en afbalanceret løsning for at undgå at gå imod en eventuel fremherskende holdning i Rådet, der sætter spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i en gennemførelsesforanstaltning

(Den tredje erklæring fra Ministerrådets afgørelse om komitoligi (1999/468/EF)

Fischer Boels gmo-garanti

Det fremgår af udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål S 2401 afgivet den 24. juni 1999, at

»...Kommissionen har i tilknytning til rådsafgørelsen afgivet en erklæring om, at den på særligt følsomme områder vil undgå at gå imod en eventuel fremherskende holdning i Rådet. Det indebærer, at Kommissionen ikke vil gå imod et simpelt flertal i Rådet, som udtaler sig imod Kommissionens forslag.«

(Fødevareminister Mariann Firscher Boel den 28.4.2004 i et svar til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (L169, bilag 36)