NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
To gange i løbet af august måned har miljøkommissær Stavros Dimas godkendt en genmodificeret plante, efter at et flertal af lande havde stemt imod godkendelse.
Dermed flygter han fra det løfte, Kommissionen afgav i 1999. Den danske miljøminister Connie Hedegaard kræver nu en forklaring, men bliver snigløbet af det socialdemokratiske EU-parlamentsmedlem, Dan Jørgensen.
Det betyder bl.a., at Kommissionen har ret til at sige god for gmoíen, så længe der ikke er et kvalificeret flertal imod i Ministerrådet. Et almindeligt flertal er ikke nok til at bremse Kommissionen.
Da disse regler blev ændret i 1999, var der en vis skepsis i flere medlemslande mod at give Kommissionen så meget magt, især i forhold til gmo-godkendelser. For at berolige kritikerne afgav Kommissionen et løfte.
Den lovede, at den vil »undgå at gå imod en fremherskende holdning i Rådet«, hvis det drejer sig som »særligt følsomme områder.«
Denne fortolkning bekræftede daværende landbrugsminister og nuværende EU-landbrugskommissær Mariann Fischer Boel i april 2004 – også over for Folketinget.
Ikke desto mindre er Kommissionen netop to gange gået imod et simpelt flertal i Rådet. Den danske miljøminister Connie Hedegaard har nu afkrævet miljøkommissær Stavros Dimas en forklaring.
Det er helt i orden, at Kommissionen går imod et flertal og godkender en genmodificeret (gmo-) majs, bare Socialdemokraterne er enige med Kommissionen.
Men denne udmelding snigløber Dan Jørgensen, EU-parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, den danske miljøminister.
Connie Hedegaard har nemlig skrevet til miljøkommissær Stivros Dimas og bedt om en for-klaring på, hvorfor Kommissionen i to tilfælde har trodset flertallet i Ministerrådet. Hun mener, at Kommissionen med en erklæring i 1999 har lovet at følge flertallet i sådan en sag.
Med Socialdemokraternes støtte var der flertal i Folketingets Europaudvalg, men der var stadig et simpelt flertal imod i EU's Ministerråd.
Gmo-sager behandles efter komitologi-proceduren, og det betyder, at Kommissionen kan godkende Pioneer 1507, så længe der ikke er 2/3 flertal imod blandt ministrene.
Og det er det, Dan Jørgensen opfordrer Kommissionen til at gøre:
»Normalt finder vi det uheldigt, at Kommissionen kan tage en beslutning, fordi Ministerrådet ikke har kunnet blive enige. Men i denne sag er vi positive over for et ja fra Kommissionen,« udtalte han til Altinget.dk.
Tidligere på sommeren meddelte Kommissionen, at den havde godkendt en anden gmo-majs og en gmo-raps, som der også havde været simpelt flertal imod i Ministerrådet. De hedder MON863 og GT73.
Allerede på det ministerrådsmøde, som behandlede MON863 og GT73, opfordrede Connie Hedegaard Kommissionen til at være opmærksom på det løfte, den afgav, da komitologi-proceduren blev vedtaget i 1999. For at berolige kritikere, som var bekymrede især for konsekvenserne i forbindelse med gmo-godkendelser, afgav Kommissionen en erklæring, hvor den lovede ikke at gå imod flertallet på »særligt følsomme områder« (se boksen).
Da Kommissionen alligevel godkendte de to gmo-typer, skrev Connie Hedegaard den 8. september i år til miljøkommissær Dimas og bad om en forklaring. Hvor er den »afbalancerede løsning«, som ikke går imod »den fremherskende holdning i Rådet«, spurgte hun.
Hvis Dimas er i tvivl om, hvordan erklæringen skal fortolkes og anvendes, kan han hente råd hos landsbrugskommissær Mariann Fischer Boel. Sidste år fastslog hun over for Folketinget: Kommissionen vil ikke gå imod et flertal i Ministerrådet.
(Den tredje erklæring fra Ministerrådets afgørelse om komitoligi (1999/468/EF)
»...Kommissionen har i tilknytning til rådsafgørelsen afgivet en erklæring om, at den på særligt følsomme områder vil undgå at gå imod en eventuel fremherskende holdning i Rådet. Det indebærer, at Kommissionen ikke vil gå imod et simpelt flertal i Rådet, som udtaler sig imod Kommissionens forslag.«
(Fødevareminister Mariann Firscher Boel den 28.4.2004 i et svar til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (L169, bilag 36)