NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Det indre marked gælder for sundhedsydelser. Folk kan handle ind hvor det passer dem (îPeople can shop aroundî)«, sagde Kyprianou til det britiske dagblad Financial Times den 4. september.
Udtalelsen var en optakt til et mere omfattende udspil dagen derpå.
Her lagde Kommissionen op til kommende lovændringer på sundhedsområdet. Formålet er at sikre patienter bedre muligheder for at springe ventelister over dér hvor de bor. De skal kunne søge en hurtigere, og måske bedre, behandling i et andet EU-land, og derefter få udgifterne erstattet som man ville have fået det derhjemme.
Reaktionerne lod ikke vente på sig.
îDet er en politisk afgørelse hvorvidt det indre marked skal omfattes sundhedsydelser. Kommissionen taber i troværdighed ved at udløse en debat, og i samme ombæring fortælle hvad debatten skal ende med,« skrev hun.
Financial Times havde skrevet at private leverandører vil kunne få lukrative muligheder for at lokke kunder til sig på et åbent sundhedsmarked.
Det bed Fischbach-Pyttel mærke i, og hun tilføjede at EU-ledelsen vil forenkle for nogle patienter at søge behandling i andre lande – navnlig dem som har råd.
Et andet spørgsmål er hvor længe en patient skal vente inden han eller hun kan få betaling for den ønskede behandling i et andet land.
I det hele taget venter følsomme diskussioner forude om hvem som skal betale for et åbent sundhedsmarked, også omtalt som retten til fri bevægelighed for patienter.
Ifølge den belgiske avis De Standaard har ministre fra otte medlemslande, kaldet Aachen-gruppen, afholdt flere møder med henblik på at få standset Kommissionens bestræbelser.
Det er dog ikke korrekt at omtale hele gruppen som decideret modstandere af et kommende sundhedsdirektiv, ifølge departementssekretær Lina Pastorek på socialdepartementet (socialministeriet) i Stockholm:
»Sverige har været aktiv for at få fjernet sundhedsydelser fra Servicedirektivet, men har ikke modsat sig et særligt sundhedsdirektiv. Det vil komme an på indholdet, og vi ved ikke endnu hvor omfattende Kommissionens forslag vil være,« siger hun.
Men bag Kommissionens kommende forslag ligger ikke kun et ønske om revanche for delvist tabte kampe om Servicedirektivet.
Bag det kommende forslag findes også en lang række afgørelser fra EU-domstolen, senest i sagen om den britiske patient Yvonne Watts som fik tilkendt erstatning for en hofteoperation udført i Frankrig.
I de konkrete afgørelser har Domstolen slået fast at:
Hvad en acceptabel ventetid generelt er, har Domstolen ikke udtalt sig om. Det vægrer kommissær Kyprianou sig også ved:
»Jeg agter ikke at lave en liste over tidsgrænser,« siger han til Financial Times.
Sundhed er et politikområde hvor medlemslandene har hovedansvaret og EU kun en begrænset indflydelse.
På den anden side er fri bevægelighed over grænserne et grundlæggende EU-princip.
Hvis Kommission får accept af at den frie bevægelighed også skal omfatte patienter, og at den frie bevægelighed for tjenesteydere skal omfatte læger og andre »sundhedsleverandører«, vil man på den måde kunne motivere kommende forslag til EU-lovgivning.