ARTIKLER


Ny kattelem for servicedirektivet

Dumping alligevel? Nu vil Kommissionen fastlægge oprindelseslandsprincippet i en overordnet Rom I-forordning. Faglige organisationer er helt usikre på konsekvenserne
Af Staffan Dahllöf
5. maj 2006

.

Reglen om at udenlandske virksomheder kan nøjes med at følge love og regler hjemmefra i andre lande er blevet fjernet fra forslaget til Servicedirektiv.

Det var det såkaldte oprindelseslandsprincip som kunne åbne op for eksempelvis slovakiske lønninger, eller ukrainske forhold, på arbejdspladser i Danmark – på en helt lovlig og åben måde.

Det fik fagbevægelsen op på barrikaderne ikke mindst i Brüxelles og Strasbourg.

Princippet skabte også modstand i brede borgerlige kredse i Tyskland og Frankrig, og fra den danske regering.

Nu er det kontroversielle princip fjernet fra direktivforslaget.

Men ikke helt.

På to steder i det aktuelle forslag står at direktivet ikke berører den internationale privatret, særligt reglerne om lovvalg – det vil sige regler om hvilket lands love som skal gælde hvis der er flere at vælge mellem.

»Sædvanlige opholdsted«

Hvis man leder efter hvad EU-landene har aftalt om international privatret, og hvad man lige nu er i gang med på det område, så dukker følgende formulering frem på skærmen:

»Tjenesteydelsesaftaler er underlagt loven i det land, hvor tjenesteyderen har sit sædvanlige opholdssted.«

Det er det hovedprincip som skal gælde hvis to parter ikke kan aftale sig frem til en løsning.

Sådan står der i Kommissionens forslag til »forordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser«, kaldt Rom I.

Det lyder i høj grad som om at det kontroversielle oprindelseslandsprincip ikke er fjernet alligevel.

»Det er en af de ting som vi også er snublet over,« siger Annette Dragsdahl, chefkonsulent i Dansk Industri (DI).

LO tilfreds (måske)

Dansk Industri, som ellers ikke er begejstret for den drejning forslaget til Servicedirektiv har fået, kan ane en velkommen opblødning:

»Det er jo oprindelseslandsprincippet som man hele tiden har refereret til, derfor er det uheldigt hvis man ikke kan sige det tydeligt,« siger Annette Dragsdahl, som dog er usikker på hvor tilfreds man skal være. Fortolkningen er ikke helt ligetil.

Her kunne man så forestille sig LO som en arg modstander af den risiko som for DI er en mulighed.

Men det er ikke tilfældet.

»Vi er ganske tilfredse. Du kan sige at det er en bagdør, men det er en bagdør som er åben i forvejen, fordi det er udtryk for gældende ret. I nogle tilfælde vil det også kunne gavne vore interesser,« siger LO-konsulent Per Klok, som understreger at det ikke er en endelig fortolkning, han giver udtryk for.

Spiller sammen

Usikkerhed er også et svar som går igen blandt de forskellige kilder, NOTAT har talt med.

Jan Andersson, formand for EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg er udpeget til at være rapportør om de kommende lovvalgsregler.

»Jeg tør ikke have nogen klar mening endnu, men kan se et behov for at vi tydeliggør hvad som gælder. Hvis man på den her måde prøver at snige oprindelsesprincippet ind ad en bagdør så kommer Parlamentet til at sige fra,« siger den svenske socialdemokrat.

Ingmar Hamsk‰r, chefjurist i det svenske TCO, som svarer til danske FTF, siger at Rom I (forslaget til lovvalgsforordning) ville give gevaldige problemer hvis henvisningen til en tjenesteyderes »sædvanlige opholdsted« skulle være bindende lov.

»Det er ikke tilfældet som forslaget ser ud nu, men her er al mulig grund til at være opmærksom på hvordan de forskellige EU-love spiller sammen,« siger han.