NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det kan f.eks. være breve og regnskaber som udleveres til hinanden i straffesager, og det skal ske uden først at tage stilling til om der nu også er tale om kriminelle gerninger i eget land.
Det er princippet bag en rammeafgørelse om bevisordre som Danmark bakkede op om ved det seneste justitsministerrådsmøde.
Rammeafgørelser vedtages med enstemmighed og omfattes derfor ikke af Danmarks retlige forbehold.
Kernen i kritikken var, og er, at danske myndigheder ikke længere skal tage stilling til om man skal efterkomme opfordringer fra udenlandske kolleger eller ej. Ved mistanke som vedrører nogen af 32 forskellige forbrydelser skal bevismaterialer udleveres over grænserne pr. automatik – også hvis der er tale om en gerning som ikke ville være forbudt i Danmark.
Men hvor regeringen og et flertal i Folketinget nu står bag beslutningen, har Tyskland noteret sig som et land med forbehold.
Tyskland skal ikke automatisk udlevere beviser til andre lande i sager som vedrører computerkriminalitet, racisme og udlændingefjendske gerninger, sabotage, afpresning og svindel.
Denne tyske undtagelse skal foreløbig gælde i fem år. Derefter skal Ministerrådet tage stilling til et eventuelt fortsat tysk forbehold.
At Tyskland nu er blevet et land med forbehold, eller et land med en »opt out«, på EU-sprog, var ikke helt ventet. Tyskland havde indtil da blokeret for en vedtagelse om bevissikringsbeslutningen.
Også Holland var modstandere af en beslutning indtil det sidste.
Den hollandske regering ville ikke være forpligtet til at udlevere beviser hvis det kan komme til at påvirke den liberale, og kritiserede, hollandske narkopolitik.
Konsekvensen af den hollandske modstand blev en generel undtagelse for at udlevere beviser i sager som helt eller delvist er sket på det udleverende lands territorium.
Lidt enklere sagt, selv om det ikke står sådan i Ministerrådets beslutning:
Hollandsk politi skal ikke tvinges til at ransage landets »coffee-shops« (hashkaféer) på opfordringer fra andre landes myndigheder.
Men det kan den blive.
Kommissionen arbejder nu videre med sagen. På et senere tidspunkt skal bevisordre over grænserne også omfatte blandt andet afhøring af mistænkelige personer, kropsvisitationer, fingeraftryk og DNA-prøver, aflytning af telefonsamtaler, og analyser af datakommunikation og betalinger.
En sådan mere vidtgående udveksling af oplysninger er allerede en del af den så kaldte Prümaftale mellem syv EU-lande, indgået i den lille tyske by Prüm sidste år.