ARTIKLER


Nu er Litauen EU's artige dreng

Danmark har hidtil været det land i EU, der har været hurtigst til at omsætte direktiver til lovgivning. Men nu er vi overhalet af Litauen.
Af Sven Skovmand
12. marts 2006

Indtil nu har Danmark været kendt som det land der har været hurtigst til at overføre EU's direktiver til lovgivning. Men ifølge Børsen 22.2.2006 er førstepladsen nu overtaget af Litauen.

Hvor Danmark ifølge EU-kommissionen endnu ikke har opfyldt 11 direktiver, mangler Litauen kun at opfylde 6.

I det hele taget er flere af de nye medlemmer hurtige til at efterleve EU's regler. Ungarn ligger således som nr. 3, Polen som nr. 5, Cypern som nr. 6, Letland som nr. 7, Malta som nr. 8 og Slovenien som nr. 9.

Derimod ligger Tyskland med 22 manglende direktiver kun som nr. 11. Frankrig mangler hele 28 direktiver og Italien 50. I bunden ligger Grækenland og Luxembourg med henholdsvis 60 og 72 manglende direktiver.