NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kravet er en videreførelse af den ordning, der blev indgået mellem EU og de tre EØS-lande, da Norge havde sagt nej til EU-medlemskab i 1994, og videreført, da EU blev udvidet med ti lande i 2004. Ordningen betyder allerede før udvidelsen med Rumænien og Bulgarien at det norske nettobidrag til EU’s solidaritetsfonde pr. indbygger er større end det danske.
Men denne gang udløser kravet uenighed i det norske storting, der svarer til Folketinget, skriver den norske avis Nationen 23. september.
»Jeg kan med sikkerhed sige at der ikke er en halv milliard kroner til rådighed til betaling for vort EØS-medlemskab,« siger Per Olaf Lundteigen, der er finanspolitisk ordfører for Senterpartiet, der er modstander af EU og deltager i den siddende regering sammen med Arbeiderpartiet, der er for EU, og Sosialistisk Venstreparti, der er imod.
Schweiz er ikke medlem af EØS, men udgør sammen med Norge, Island og Liechtenstein frihandelsområdet EFTA. Landet er ikke med i aftalen om støtte til syd- og østeuropæiske EU-lande, men har indgået bilaterale aftaler med EU/EØS.
I forbindelse med udvidelsen med ti lande i 2004 blev det aftalt at Schweiz skulle bidrage til udgifterne med 1 milliard schweizerfrancs, ca. 4,5 milliarder kroner, fordelt over otte år. Men partierne i den schweiziske koalitionsregering er delt i dette spørgsmål, og nu har modstanderne af bidraget indsamlet de nødvendige 50.000 underskrifter, så der kan afholdes folkeafstemning om at omgøre beslutningen, skriver Nationen 23. september.
Folkeafstemningen, der afholdes den 26. november, kan godt resultere i et nej til at udbetale pengene, uden at EU af den grund kan opsige de øvrige bilaterale aftaler.