ARTIKLER


Muhammedkrisen bremser injurielove over grænserne

Muhammedkrisen sætter en foreløbig stopper for en planlagt EU-lovgivning om ytringsfrihed. Danske medier skal ikke kunne dømmes efter italiensk – eller pakistansk – presselov.
Af Staffan Dahllöf
12. marts 2006

Kommissionen trækker i land med hensyn til injurier og krænkelser over nationsgrænserne.

Et afsnit om medier og beskyttelse af personlige rettigheder fjernes fra et aktuelt forslag til forordning om lovvalgsregler i EU – bestemmelser om hvilke love som skal gælde i sager hvor medlemslandenes retssystemer står i konflikt med hinanden.

Kommissionens retræte er ikke endelig, men bliver hilst velkommen af Den Europæiske Journalistføderation (EFJ).

»Det er en stor lettelse. Det ser ud til at vi kommer til at undgå en situation med injuriesager over grænserne, og en situation hvor medierne i princippet ville være nødt til at forholde sig til presselovgivningen i hele verden,« siger EFJ's formand Arne König.

Berlusconi-tilstande

Forslagets hovedprincip er at man skal bruge det lands love hvor en skade er opstået, f.eks. portugisisk lov hvis en dansk bilist bliver involveret i en retssag om ansvaret for et trafikuheld i Portugal.

På tilsvarende vis ville Kommissionen at italiensk lov skal gælde hvis nogen i Italien føler sig krænket af omtale i f.eks. britiske medier.

Eksemplet med Italien er ikke tilfældigt valgt da premierminister Silvio Berlusconi har for vane at trække kritiske medier i retten. Udsigten til italienske tilstande over grænserne fik derfor forskellige medieorganisationer til at advare mod forslaget da det blev kendt for første gang for snart fire år siden.

Krisen efter Muhammedtegningerne har nu sat fokus på følgerne for ytringsfriheden af forslaget.

Jyllands-Posten som eksempel

Ifølge det aktuelle forslag skal princippet om lovhjemmel i skadelandet gælde generelt, og ikke kun for EU's medlemslande.

Det indebærer at danske domstole kunne komme ud for at skulle dømme efter pakistansk lov, hvis nogen i Pakistan følte sig krænket af publicering i danske medier.

»Den situation ville kunne opstå selv om man godt kan forestille sig at danske domstole ville mene noget andet. Det var ikke Muhammedtegningerne som fik sat det ændrede forslag på dagsordenen, men diskussionen om dem har haft betydning som eksempel på mulige konsekvenser,« siger Torbjörn Malm fra det svenske justitsministerium.

Sverige har fra starten været en udtalt modstander af at injurier og andre aspekter af medielov skal indgå i de kommende regler, da det ville give konflikt med svensk grundlov.

Danmark på sidelinjen

Omvendt har Danmark på grund af den retlige undtagelse holdt en helt lav profil når embedsmænd fra medlemslandene har diskuteret forslaget i Ministerrådets arbejdsgruppe.

Selv om danske embedsmænd deltager i de møder så vil Danmark ikke deltage i en kommende beslutning. Undtagelsen indebærer også at de kommende regler ikke kommer til at gælde i Danmark, med mindre Danmark på et senere tidspunkt vælger at tilslutte sig EU's regler ved en så kaldt parallelaftale.

Den slags aftaler har til gengæld et flertal i Folketinget tidligere indgået med EU i sager som omfattes af den retlige undtagelse.

Den orientering om sagen som Folketingets Europaudvalg fik den 17. februar indeholdt ikke noget forhandlingsmandat til justitsminister Lene Espersen.

Brug for tid

Europaudvalget blev – af naturlige grunde – heller ikke orienteret om at Kommissionen nu har valgt helt at fjerne medielovgivning fra forslaget til lovvalgsforordningen. Det skete nemlig først den 21. februar på selve Ministerrådsmødet i Bruxelles.

Efter mødet sagde den ansvarlige italienske kommissær Franco Frattini at der er brug for fælles EU-lovgivning om injurier i medierne, men at der er brug for mere tid for at udarbejde et mere balanceret forslag.

Den slags udtalelser får Den Europæiske Journalistføderation til at holde armene nede, selv om man er tilfreds med Kommissionens foreløbige retræte:

»Vi er glade, men ikke jublende glade. Desværre har vi lidt dårlig erfaring med at afviste angreb på medierne har det med at vende tilbage i nye former,« siger formanden Arne König.