NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Under Muhammedkrisen har man kunnet opleve store forskelle i avisernes behandling af stoffet. Som fagbladet Journalisten fortæller: Hvis man kun læser Jyllands-Posten tror man at Socialdemokratiet er ved at forsvinde, hvis man læser Politiken tror man at det er regeringen som er ved at vælte.
På den baggrund har både fagblade og aviser bragt artikler om den nye forskellighed og spurgt om vi er på tilbage til den gamle partipresse?
Der er grund til at slå koldt vand i blodet. Medierne er mere ens end nogensinde. Vi behøver blot at se på dækningen af EU-forfatningen.
Den er den vigtigste forfatningskamp siden Estrups provisorietid og altafgørende for vores demokratis fremtid.
Alligevel kan man opleve at alle de store morgenaviser, begge formiddagsaviserne og de to TV-aviser er rørende enige om en dækning, der skiftevis er ligeglad, uinformeret eller blot et ekko af regeringens erklæringer. Med få hæderlige undtagelser.
Eksperterne henter medierne oftest fra regeringens egen tænketank, DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, der så vidt denne skribent kan huske, igennem de sidste 20 år ikke har produceret et ord i uoverensstemmelse med den siddende regerings EU-politik.
Den igangværende tænkepausedebat bliver stort set ignoreret. Man skulle jo nødig genere de politikere, som bestemt ikke er interesseret i for megen larm om EU. Der er nemlig hverken tilhørere eller stemmer i EU, og ej heller abonnenter, lyttere og seere. Så lad det ligge, og skidt med konsekvenserne for demokratiet og den journalistiske troværdighed.
Mon man tør håbe at Muhammed-dækningens forskellighed kan smitte bare en lille smule af på EU-dækningen?