NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
BRUXELLES (NOTAT) »Mødet er slut.« Sådan, helt udramatisk, indledte den østrigske EU-formand Wolfgang Schüssel det afsluttende pressemøde efter knap et døgns topmøde i Bruxelles den 15.-16. juni.
Schüssels tørre konstatering stod i kontrast til tidligere pressemøders højtflyvende åbningsreplikker som »vi har en aftale«, eller »en god dag for Europa«; to ofte brugte signalbeskeder til pressen.
Men muligvis vil juni-topmødet, som markerede afslutningen på Østrigs andet formandskab i EU, vise sig at være historisk på sin vis.
Det var her EU-forfatningens umulighed blev skrevet ned på papir.
Slutdokumentet fra topmødet siger fire ting om forfatningen:
1. Tænkepausen forlænges.
2. Der skal vedtages en politisk erklæring om Europas værdier og ambitioner i Berlin den 25. marts næste år – på halvtredsårsdagen for Rom-traktaten.
3. Tyskland skal lave en rapport om problemerne med forfatningen i slutningen af det kommende tyske formandskab i foråret 2007.
4. Frankrig får til opgave at samle op på stumperne og vedtage de »nødvendige skridt« i efteråret 2008.
Forklaringen til den indpakkede men underforståede besked er en absolut deadline i den gældende Nice-traktat: Den 1. november 2009.
På det tidspunkt skal en ny Kommission overtage lederskabet i et EU som forventes at have 27 medlemslande – de nuværende 25, plus Rumænien og Bulgarien.
Og så siger Nice-traktaten at antallet af kommissærer skal være lavere end antallet af medlemsstater.
Men der står intet om hvilket, eller hvilke, lande, der skal forlade pladsen i EU’s daglige ledelse på det tidspunkt. Der står kun at det skal besluttes med enstemmighed.