NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det er – hvis man skal tro Miljøministeriet – historien om dansk miljøpolitik og EU. Det fremgår senest af en redegørelse til Folketinget den 23. maj.
Statistikken dukkede op i ja-argumentationen første gang ved folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998, og igen to år senere ved afstemningen om kronen og euroen. I den seneste version har Miljøministeriet opdateret status på de i alt 187 vedtagne EU-retsakter på ministeriets område siden 1994.
Det skulle være dækkende, al den stund at ministeriet i sin redegørelse vurderer at 75 procent af EU’s miljølovgivning er vedtaget efter 1994. NOTAT’s gennemgang viser at statistikken endog er særdeles dækkende.
Det giver sig ind i mellem helt bizarre udslag. Forordningen om Monacos tiltrædelse af konventionen om beskyttelse af Alperne bliver talt med i den danske statistik. Også for eksempel forordningen om Polens og Tjekkiets tiltrædelse af konventionen om beskyttelse af floden Oder, reglerne omkring floden Donau, og institutionelle navneændringer optræder i den danske statistik. Ingen af de nævnte dog med positiv betydning for det danske miljø.
Til gengæld kan vi glæde os over at hverken konventioner om Alperne, Oder og Donau skader miljøet i Danmark – da de alle står i kolonnen »neutral« påvirkning.
Miljøministeriet forsvarer fremgangsmåden med at man nødig vil beskyldes for at skjule noget for Folketinget.
Det fremgår ikke af statistikken, hvem der egentlig har kompetencen på hvilke områder. Er det for eksempel EU som har overtaget kompetencen på et givet område, ja så er spørgsmålet om, hvorvidt Folketinget ville have lovgivet for et højere eller lavere beskyttelsesniveau ikke til at besvare. Og dermed kan man egentlig heller ikke svare på om EU-påvirkningen er positiv eller negativ.
Derved optræder EU i rollen som giveren af nye regler i forhold til nye stoffer og nye og gamle miljøproblemer. Hvis ellers ikke verden går baglæns, må det nødvendigvis give flere plusser end minusser i karakterbogen.
Statistikkens oversigt over EUís fremdrift kan dermed lige så vel læses som en statistik over Folketingets stilstand på området. Men vi ved det ikke. Ingen statistik viser det, og ingen har noget overblik over det.
Et andet fravalg i statistikken er at den kun behandler områder som omfattes af Miljøministeriets opgaver. En række af de meget omdiskuterede konflikter mellem EU og Danmark, for eksempel omkring fødevarer, sundhed, forbrugerspørgsmål og dyrevelfærd er slet ikke med i statistikken. De er placeret i Familie- og forbrugerministeriet, i Fødevare- og landbrugsministeriet, Erhvervsministeriet og Justitsministeriet.
Dette er ikke med:
Sager om f.eks. salmonella, dræberfedt, gasning af æbler, vitaminslik, nitrit i kødvarer, nitrit i økologi, f-gasser i køleskabe, dyretransporter, gensplejsede afgrøder, brug af pesticider, nikkelindhold i smykker – alle sager som har været beskrevet i NOTAT inden for det seneste år.
Statistikkens egentlige sammenligningsgrundlag er vel, hvad Folketinget ellers ville have gjort?
- Det kan man måske godt sige, hvis man kunne gætte sig til, hvad Folketinget ville have gjort. Men det er en øvelse, vi ikke kan gøre. Derfor er der alene tale om en juridisk gennemgang, hvor man forholder sig til f.eks. at hvis vi har en grænseværdi på 0,5, og EU foreslår 0,3, ja så er det en positiv påvirkning.
Har vi ikke at gøre med områder, hvor Folketinget reelt ikke er aktør længere? Det er EU det hele?
- EU er en meget kraftig aktør på miljøområdet. Men på en række områder er der ikke noget som forhindrer Folketinget i at gå videre. Historisk har Danmark haft den rolle at vi ville have skrappere minimumsbestemmelser, men hvorvidt Danmark har lyst til at gå videre, er jo først og fremmest et politisk spørgsmål.
Men hvor har Folketinget reelt spillet en rolle i dansk lovgivning på disse områder?
- Det ligger uden for de rammer opgørelsen er lavet efter. For at få det overblik, skal du gå skridtet videre og se hvordan er de enkelte EU-regler er blevet indført i dansk lovgivning.
Men hvis EU er langt den største aktør, kan statistikken ikke se anderledes ud end meget positiv? Det skulle vel gerne gå fremad, og ikke baglæns?
»Jo, den statistik kan godt se værre ud. Man kan godt forestille sig at Kommissionen lagde forslag frem der sænkede beskyttelsesmiljøet. Det er der ikke noget principielt til hinder for. Det skal ikke være nogen hemmelighed at der i den nuværende Kommission er mere vægt på Lissabon-processen, på økonomisk vækst og beskæftigelse.«
Men kan man ikke få et helt forkert indtryk, når så mange sager oplistet under »neutral« påvirkning, ikke har noget med beskyttelsesniveau at gøre?
»Jo, hvis man læser den meget overfladisk, men hvis man læser den som du gør og finder ud af, hvad den indeholder, så vil man finde ud af det,« siger Klaus Retoft, konsulent i Miljøministeriets EU-koordination til NOTAT.