ARTIKLER


Miljøinstitut kritiserer beregninger

EU-Kommissionen laver alt for dårlige analyser af sine forslag, siger Institut for Miljøvurdering. De opfordrer til, at man fra dansk side interesserer sig for forslagene fra starten.
Af Sven Skovmand
6. maj 2006

»EU-kommissionens konsekvens-analyser giver langtfra et fuldt overblik over omkostninger og gevinster,« siger den nye leder af Institut for Miljøvurdering, Peter Calow, i en kronik, som han sammen med seniorøkonom Uffe Nielsen har skrevet i Berlingske Tidende 26.4.2006.

I kronikken påpeger Nielsen og Calow at der kun i en tredjedel af EU's seneste 58 konsekvens-vurderinger er gjort forsøg på at sætte tal på virkningerne. Og i kun fire af disse tilfælde er der sat tal på de forventede følger for miljøet. Lige så lidt får man at vide om følgerne for økonomien og beskæftigelsen.

Da EU's lovgivning er afgørende for lovgivningen i Danmark, opfordrer de til at man fra dansk side lægger pres på EU for at lave bedre analyser. Samtidig bør man på et tidligt tidspunkt lave selvstændige danske vurderinger. Det vil gøre det muligt at påvirke lovgivningen stærkere end man gør i øjeblikket.

I dag begynder man i reglen først at regne på EU-forslagenes virkninger, når det er for sent