Margot Wallströms nygamle PR-strategi

EU-kommissær Margot Wallström med ansvar for institutionelle relationer og kommunikationsstrategi har fået lavet en lille skrift om hvordan EU skal forbedre sit forhold til borgerne. Det tegner ikke godt.
Af Staffan Dahllöf
12. februar 2006

Vi i EU-systemet skal blive bedre til at lytte til borgerævl og brok. Vi skal skære ud i pap hvad vi mener, helst i fjernsyn som vi laver selv. Og så vil vi gerne have plads i de lokale medier.

Nej, sådan står der ikke i Kommissionens nye hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik, fremlagt af kommissær Margot Wallström. Ikke direkte.

Det er kun en lidt ondskabsfuld udlægning af den slagordsfilosofi som hvidbogen er bygget op på; »to listen, to explain, and to go local« som der står på engelsk; altså at EU skal blive bedre til at lytte, forklare, og skabe sig plads i de lokale medier.

Få konkrete forslag

De konkrete forslag i strategiudkastet er få.

Et af dem, går ud på at forstærke den eksisterende service med pressemøder i fjernsynskanalen »Europe By Satellite«.

Det er så igen en lidt skrabet udgave af et tidligere forslag om et decideret nyhedsbureau i EU-regi. Den tanke blev dog droppet efter intern kritik inden rapporten blev frigivet i den sidste uge.

Men også det aktuelle forslag om flere (og bedre) fjernsynsbilleder fra Bruxelles bliver kritiseret på den forudsigelige måde:

Kommissionen må gerne informere mere, men det er mediernes opgave at gøre EU-historierne fangende og relevante.

Et andet kritikpunkt er at Kommissionen ikke skal konkurrere med private og/eller licensfinansierede medier i medlemslandene, særlig da EBS (Europe by Satellite) har adgang til møder som andre medier ikke har.

På den kritik svarer Margot Wallström i den svenske avis Dagens Nyheter:

»Jeg vil tro at det i de fleste tilfælde vil handle om begivenheder som ingen anden gider beskæftige sig med.«

Og det kan der jo være noget om.

Europæiske indslag

Ud over mere EU-fjernsyn fra Bruxelles så indeholder hvidbogen en del opfordringer til andre dele af det europæiske samfund, f.eks. at medlemslandene skal samle lærere fra forskellige lande i netværk, og at biblioteker skal forbindes elektronisk med hinanden.

Det er der nok ingen som har tænkt på før.

Og for at det ikke skal være løgn:

»Politiske partier kan involvere deres medlemmer mere i europæiske politiske anliggender ved at diskutere gennem europæiske tænketanke. Partierne skal opmuntres til at udvikle europæiske indslag i deres programmer.«

Fik i den i Venstre og SF?

Hvad der er kernen i udspillet til kommunikationsstrategi er ikke helt til at blive klog på, muligvis fordi der ikke rigtig er nogen.

Men der findes en sætning i strategidokumentet som er lidt mere sigende end de mange andre:

»I det omfang europæiske anliggender overhovedet optræder på dagsordenen så ses de af de fleste borgere fra et nationalt perspektiv.«

Altså »de fleste borgere« ser tingene nationalt. Til forskel fra ...de fleste regeringschefer? Medlemmer af Ministerrådet? EU-parlamentarikerne?

Hjemmeside forskrækker

Her ville man kunne konkludere at hvidbogen i bund og grund er et ganske harmløst dokument som mest fortjener hurtigt at blive glemt, og som vil blive det.

Men man kan ikke vide sig helt sikker.

Der er en risiko for at hele EU-sfæren udvikles på samme vis som er sket med EU-parlamentets hjemmeside (www.europarl.eu.int).

Den var for ikke så længe siden ganske brugbar med forholdsvis hurtige links til konkret viden; hvem sidder i hvilket udvalg, hvad blev diskuteret i aftes, hvor finder jeg den relevante betænkning, etc.

Sådan er det ikke mere.

Nu er konkrete facts som EU-venner, EU-modstandere, EU-kritikere, eller bare ganske interesserede borgere kan tænkes at lede efter, gemt godt og grundigt ad vejen i en skov af irrelevante baggrundsartikler af anonyme forfattere, og tekster om hvad parlamentsformanden Borrell mener om dette og hint.

Det er ikke kønt, det er ikke brugbart, men det bærer tydeligt præg af noget som sandsynligvis skal kaldes for kommunikationsstrategi.

Og det er noget som forskrækker