Licens til at lyve

EU-domstolen gav grønt lys for at Kommissionen kan forfølge journalister der afslører svindel. Frit slag for anholdelse og bagvaskelse i EU af journalister, siger kritikere.
Af Andrew Rettman og Erling Böttcher
13. oktober 2006

Den tyske reporter Hans-Martin Tillack har ikke ret i at Kommissionens afdeling for svindelbekæmpelse, OLAF, har brugt det belgiske politi til at få fat i journalistens arkiver og kilder. Det afgjorde EU-domstolen i Luxembourg onsdag den 4. o ktober.

Hans-Martin Tillack arbejder for det tyske ugemagasin Stern, og var den som fik skandalesagen til at rulle om svindel i EU’s statistiske kontor, Eurostat.

Domstolen fandt ikke at der er »tilstrækkelig direkte årsagsforbindelse« mellem på den ene side OLAF’s kontante beskyldninger mod Tillack om at have bestukket kilder i OLAF for at kunne afsløre Eurostat-svindelen, og så på den anden side det belgiske politis arrestation og ransagning af Tillack og hans Bruxelles-kontor i marts 2004.

Svindelpoliti får grønt lys

Afgørelsen baner vejen for at svindelpolitiet OLAF kan undersøge reporterens kildefortegnelser, som i øjeblikket opbevares hos det belgiske politi. OLAF jagter nemlig stadig en læk i sit eget system for at finde ud af hvem der tilbage i 2002 kunne hjælpe Tillack med at afsløre korruption i EU.

Afgørelsen vil også afskrække andre fra at bringe lignende beskyldninger om usynligt samarbejde mellem EU’s svindelpoliti og nationale politimyndigheder.

Endvidere renser afgørelsen OLAF fra mellem 2002 og 2004 at have forbundet journalistens navn med offentlige beskyldninger om bestikkelse.

Det internationale journalistforbund ser afgørelsen som et afgørende slag imod pressefrihed og demokrati i hjertet af EU.

»Det er en licens til at lyve«, siger Hans-Martin Tillack til EUobserver.

»Det er overraskende at retten tillader en EU-institution at præsentere rygter som fakta. Det er ødelæggende for journalisters rettigheder og for europæernes rettigheder ligeså.«

Ingen overraskelse

Rettens afgørelse er dog ingen overraskelse. Samme afgørelse traf allerede EU-domstolens underret, retten i første instans, i oktober 2004. Hans-Martin Tillack har også tabt tilknyttede retssager imod de belgiske myndigheder og i Tyskland imod OLAF-chefen, Franz-Herman Bruener.

Men historien er ikke slut nu. Tillack har allerede anket sagen mod Belgien til Den europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg. Nu da sagen ved EU-domstolen er afsluttet, er der samtidig grønt lys for at EU-parlamentets udvalg for andragender kan komme i gang med at skrive en rapport om Den europæiske ombudsmands beskyldninger mod OLAF-direktøren for at have løjet om Tillack og bestikkelsessagen.

En af de europæiske politikere, som har fulgt Tillack-sagen tæt, kritiserer skarpt dommerne i Luxembourg:

»Journalister, som arbejder i folkets interesse, fortjener en bedre EU-domstol. Dommerne udvælges blandt medlemsstaternes embedsmænd, og de forsvarer statsmagten selv i de tilfælde, hvor den anholder og bagvasker en journalist for at få fat i en bestemt oplysning. Vi bør kræve en offentlig undersøgelse af dommerne, før de udnævnes, eller udvide rekrutteringsgrundlaget,« siger formanden for ID-gruppen i EU-parlamentet, Jens-Peter Bonde.