Klima, Irak, og terror skal bane vej for forfatningen

Henning Christophersen vil puste liv i forfatningen ved brug af klimapolitik, forvirringen om Irak, og terrorbekæmpelse. Andre forfatningsvenner lyder mere usikre for fremtiden.
Af Staffan Dahllöf
1. december 2006

Den forhenværende EU-kommissær og tidligere medlem af ledelsen for forfatningskonventet, har ikke opgivet håbet om at EU-forfatningen nok skal blive til noget.

»Tiden er kommet til at nedmontere iltteltet og se om ikke patienten kan komme sig. Medlemslandene må forberede sig på at der venter nye forhandlinger forude,« lyder Henning Christophersens budskab.

Den opfordring blev afleveret på en konference i sidste uge arrangeret af tænketanken Forum Europa på Copenhagen Business School – en gang kendt som Handelshøjskolen i København.

Henning Christophersen, som er formand for tænketanken, pegede på to hovedalternativer: Der skal enten trækkes noget fra, eller lægges noget til.

Det duer i hvert fald ikke kun at vende tilbage til franskmændene og hollænderne med den samme tekst Èn gang mere.

Starte med politikken

Selv var Henning Christophersen ikke i tvivl: Der skal nyt og mere til. Der skal skabes en forståelse for hvad forfatningen kan bruges til hvis den skal have en chance for at glide ned.

»Enhedsakten, og Maastricht-traktaten havde en tilgang nedefra og op. Enhedsakten kom fordi vi ville indføre flertalsbeslutninger om det indre marked. Maastricht var redskabet for at gennemføre en valutaunion, og styrke det udenrigspolitiske samarbejde. På tilsvarende måde må vi starte med at tale om politik for på den måde at forklare hvad maskinen skal bruges til,« sagde han, og pegede på tre politikområder:

Klimaforandringer, erfaringerne af Irak, og terrorisme.

Med én stemme

Henning Christophersen mente at klimaforandringer nu er kommet så højt på den politiske dagsorden at »til og med Storbritannien« kan tænkes at ville afstå kompetence til EU.

Om optakten til Irak-krigen sagde han med beklagelse at de tre topledere Gerhard Schröder, Jacques Chirac og Tony Blair alle havde meldt ud på sin egen facon og uden at konsultere hinanden.

»Det er meget bedre at Europa taler med Èn stemme,« lød konklusionen, dog uden at Christophersen selv kom med et bud på hvad en ønsket fælles stemme skulle have sagt i den konkrete sag om at invadere Irak.

Endeligt satte han spørgsmålstegn ved om EU har en tilstrækkelig kompetence til at bekæmpe terrorisme.

I to af sine tre eksempler fik Henning Christophersen støtte fra Gijs de Vries, EU's antiterrorsamordner.

»Tilflugt til floskler«

Den hollandske EU-embedsmand, tidligere EU-parlamentariker (liberal) og medlem af forfatningskonventet, udtalte sig ikke om klimapolitik, men om behovet for en udenrigsminister, en udenrigstjeneste og om flertalsbeslutninger indenfor terrorbekæmpelse:

»Der er i dag en kløft mellem hvad ministre går med til i Bruxelles og realiteternes verden. Ministre lover mere end de kan overholde. Udløbsdatoer fra EU-topmøder bliver regelmæssigt negligeret,« sagde han.

De forslag til ændringer af forfatningen som den hollandske regering kom med kort for valget, troede han ikke meget på. I stedet for langede han ud over en mangel på entusiasme:

»Hvad er formålet med EU, 50 år efter dets grundlæggelse? Det er hvad folk vil have at vide, på det spørgsmål har de fleste nationale politikere ingen svar, men tager sin tilflugt til floskler.«

Resten af konferencen blev mest en bekræftelse på hvor vanskelig fremtiden tegner sig.

Skjult fransk dagsorden

Richard Whitman, professor i Europastudier i Bath fortalte om hvor lidt EU fylder i den britiske debat:

»Partierne er splittede, erhvervslivet neutralt eller fjendtligt indstillet, der eksisterer ingen ja–kampagner, og blandt tænketanke er diskussionen om forfatningen end ikke dukket op på radarskærmene.

Christian Lequesne, fransk professor ved London School of Economics, sagde at det er uklart hvad de to kandidater i den kommende franske præsidentvalg – socialisten SÈgolËne Royal, og den borgerlige Nicolas Zarkosy – egentlig mener om EU.

Det havde derimod Dr. Andreas Mauer, fra det tyske udenrigs- og sikkerhedspolitiske institut et bud på.

Andreas Mauer anede en fransk dagsorden for EU i det skjulte:

»Man taler om en mini-, men mener i virkeligheden en mikrotraktat, som kun omhandler antallet af medlemmer i Kommissionen. Det franske perspektivet er at blokere al udvidelse til 2014 og at udskyde diskussionen til det nye langtidsbudget skal vedtages i 2013,« sagde han.