ARTIKLER


Kan EU danse?

I 2007 fylder EU 50. Det har ført til fantasifulde ideer.
Af Hanne Dahl
18. juni 2006

Næste år fylder EU 50 år. I den anledning har Kommissionen lagt hovedet i blød for at finde en tilpas festlig plan. Resultatet er skam heller ikke at foragte. Der skal i bedste markedsstil holdes en kæmpe kage-bage konkurrence. Jeg kan næsten ikke vente på at få at vide, hvem der bager den bedste kage i Europa. Om et år ved alle os kageglade mennesker hvilken vej vi skal lægge ferien. En logo-konkurrence kan det også blive til. Vi skal også have en sang og dansekonkurrence. Noget i stil med Melodi Grand Prix. »Vi vil gerne vise at EU kan danse« som der står i det officielle dokument fra Kommissionen. Samme dokument lægger heller ikke skjul på at intentionen med den megen festivitas er at gøre EU mere populær hos borgerne.

Læseren har nok forstået af min tone at jeg finder dette nye initiativ højst lattervækkende. Ja direkte frastødende for en verden der hylder pluralismen i demokratiet.

Heldigvis er der hjælp at hente. Jeg behøver ikke at hidse mig yderligere op. For planen er allerede faldet en række af EU’s nye medlemslande for brystet. De mindes, hvordan de under kommunist­tiden var tvunget til at optræde i parader, der skulle hylde systemet. Dette har ingen skildret så fremragende som den tjekkiske forfatter Milan Kundera. Han beskriver hvorledes man i Tjekkoslovakiet dyrkede folkloren og kunstige ideer om national identitet og suverænitet. Folkloren var et surrogat for reel indflydelse. Den tjekkiske borger dansede af sted i folkedragt med sølvspænder på skoene til festlige lejligheder. Der var ikke så meget andet at fejre.