NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ved NOTAT's deadline, samme dag som det hollandske parlamentsvalg, så det ud til at Hollands kristeligt-demokratiske premierminister Jan Peter Balkenende ville genvinde regeringsmagten. Han var ellers langt nede at vende i popularitetsmålingerne, blandt efter de hollandske vælgeres nej til EU-forfatningen ved folkeafstemningen i juni 2005.
To emner – indvandring og europæisk integration – har været langt mindre fremtrædende i kampagnen end forventet. Det har ført til at blandt andre det hollandske medlem af EU-kommissionen, Neelie Kroos i sidste måned kritiserede hendes eget parti, De liberale, for ikke at rejse EU-temaet i dets kampagne.
Selv om der var livlig debat forud for EU-folkeafstemningen, er emnet knap nok blevet berørt.
Socialdemokraternes leder Wouter Bos lovede i juli at en eventuel revideret EU-forfatning skal til folkeafstemning, men har ikke gentaget det under hele kampagnen.
De tre største partiers tavshed har den seneste uge fået SP, socialistisk venstreparti, som var med i nej-kampagnen, til at kræve klare svar fra kristelige demokrater, liberale og socialdemokrater. SP, som før valget i onsdags stod til en enorm fremgang fra 9 til 25 %, siger »Et Nej forbliver et Nej«.
Eneste mere opsigtsvækkende EU-indlæg i debatten har været udenrigsministerens tale i Harvard Club i Amsterdam torsdag den 9. november. Bernard Bot krævede grundlæggende ændringer i udkastet til EU-forfatning.
»Ved en fremtidig revision af traktaten, kan man droppe titlen og henvisningerne til det europæiske flag og den europæiske hymne I del 1 af forfatningen,« sagde Bernard Bot og henviste til at vælgernes frygt for en superstat var en af årsagerne til det hollandske nej.
Bot gentog at Holland ikke vil genfremsende den eksisterende forfatningstekst til ratifikation, og påpegede at »argumentet om at EU er for geskæftig kan imødegås med en klar adskillelse af kompetencer og opbakning til principperne om subsidiaritet og proportionalitet.«
Subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet er EU-slang for at beslutninger skal træffes på »et passende niveau« og være »af passende omfang«.
Udenrigsminister Bots tale antyder at Holland i de fremtidige forhandlinger om EU-forfatningen vil presse på for stærkere garantier imod, hvad dele af den hollandske offentlige mening ser som EU's tendens til at overregulere og opføre sig som en stat.
Bots tale sætter også spørgsmålstegn ved del I af EU-forfatningen – om EU's institutioner og værdier – som mange andre EU-lande såvel som EU-kommissionen netop ser som hjertet i EU-forfatningen.
Udenrigsministeren sagde også i sin tale i Amsterdam at hele del II – charteret om menneskerettigheder – kan fjernes, hvis blot EU samlet tiltræder den europæiske menneskeretskonvention, indgået i 1950 i regi af Europarådet.
Bot kritiserede også den franske borgerlige – formentlig præsidentkandidat, Nicolas Sarkozys plan for en »mini-forfatning«.
»Det svageste punkt i hr. Sarkozys såkaldte mini-traktat er at den kun fokuserer på institutionerne.«
»Jeg er ikke enig i dette. I en ny traktat, skal der være opmærksomhed om borgernes bekymringer og spørgsmål.«
Udover Bots krav om store garantier imod EU-over-indblanding generelt, sagde Bot også at Unionen skal have mere lovgivningsmagt på bestemte områder, hvor borgerne ønsker at Unionen skal gøre mere: Energisikkerhed, kampen mod organiseret kriminalitet, udenrigspolitik og miljøet.
En sådan slanket traktat, med nye politiske elementer, ville være »væsensforskellig og bedre« end EU-forfatningen, sagde Bot.