Øget personkontrol skal fremme retlig union

Øget personkontrol og flere overstatslige beslutninger skal sætte turbo på det retlige samarbejde. Terrorforskere advarer imod at borgerrettigheder bliver sat til side.
Af Staffan Dahllöf
17. august 2006

De samme regler, de samme rettigheder og den samme retlige behandling af borgerne i 27 medlemslande.

Det er den langsigtede, om end lidt uklare, vision bag det retlige samarbejde i EU.

Da Finland som EU-ordfører nu prøver at skubbe på processen befinder man sig på hjemmebane i dobbelt forstand. Det var nemlig et EU-topmøde i Tampere for snart syv år siden som for alvor satte politisamarbejde, fælles flygtningepolitik og andre dele af rets- og indenrigspolitik på den fælles dagsordnen.

Det er også i Tampere EU’s justits- og indenrigsministre skal mødes den 20.-22. september for at evaluere hvor langt man er nået, og hvad der nu skal ske.

Overgang til flertal

Kommissionen er ikke i tvivl: Det går alt for trægt. Kommissionen kræver en række nye tiltag.

Det er bundlinjen i en omfattende pakke af dokumenter, Kommissionen fik sendt ud i slutningen af juni, og som danner grundlag for NOTAT’s gennemgang her.

Om måden at samarbejde på, siger Kommissionen to ting:

– Medlemslandene er for længe om at træffe beslutninger og for dårlige til at føre dem ud i livet.

– Medlemslandene har decideret svigtet den aftalte opgave at overføre øge beføjelser til Domstolen.

Løsningen, ifølge Kommissionen, er at indlede en overgang til flertalsafgørelser på alle de områder som i dag besluttes med enstemmighed – især det politimæssige samarbejde i det som bliver kaldt for EU’s tredje søjle.

Brobyggere

Flertalsafgørelser over hele linjen var en af de tiltænkte følger af den foreslåede forfatningstraktat.

Men selv om forfatningen ikke bliver til noget, vil EU kunne overgå til flertalsafgørelser ved hjælp af de såkaldte brobyggerartikler (»passereller« på fransk) som findes i de gældende traktater.

Disse artikler (artikel 42 i EU-delen og 67.2 i EF-delen) siger at Ministerrådet kan – og skal – overgå til flertalsafgørelser så snart alle er enige derom.

Foruden disse opfordringer har Kommissionen også lavet en prioriteringsliste over hvad man mener at der skal satses på (se sammenfatning oven for).

Som ringe på vandet

Jørgen Staun, projektforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i international politik og terrorisme, fæster sig ved forslagene om registrering i Kommissionens udspil:

»De største forandringer sker i forhold til forslag om biometriske data i pas og andre dokumenter. DNA-registrering er noget som menneskeretsorganisationer har udtrykt bekymring for. På nuværende tidspunkt kan man ikke sammenkøre de forskellige registre, men vi ser nu også et ønske om at når registre findes, skal man også kunne udlevere data fra dem,« siger han.

Her peger Jørgen Staun på Prüm-aftalen mellem otte af EU’s medlemslande som en drivkraft for at gennemtrumfe beslutninger:

»Hvis Prüm-aftalen udvikler sig som Schengen-samarbejdet så vil for eksempel DNA-registrering sprede sig som ringe på vandet.«

For hurtigt frem

Jørgen Staun er skeptisk overfor om opfordringerne til at skifte til flertalsafgørelser vil blive fulgt:

»Meget af det som foregår på det retlige område sker på det mellemstatslige plan uden kontrol af Parlamentet og ofte uden debat. Men den retlige suverænitet er en af nationalstatens stærkeste bastioner.«

Derimod kan Jørgen Staun ikke helt få øje på at de mellemstatslige beslutningsformer skulle lægge en dæmper på en tiltagende registrering og personkontrol:

»Det store dilemma er hvordan man får en sikkerhedskontrol uden at det svækker borgerrettighederne. Der er meget som tyder på at udviklingen på det her område er gået for hurtigt frem. I Danmark stod vi i mange år over for trusler om total udslettelse fra Warszawa-pagten uden at det medførte indskrænkelser af borgernes rettigheder.«