NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Unionen trænger til succeshistorier. Unionen skal nok sørge for brændstof til din bil, varme på radiatoren og strøm i kontakten. Hvis EU på den måde kan stå for handlekraft og være borgernes forsyningsgarant, kan energipolitikken således være med til at reparere EU's image.
Sådan beskrev en ekspert i sidste uge over for ugebladet Ingeniøren det politiske billede omkring EU-kommissionens grønbog om energipolitik, som vi behandler i denne udgave af NOTAT.
Sagen følger da også et klassisk EU-mønster: En aktuel krise bruges til at give allerede kendte, men ikke gennemførte, integrationsidéer et skub fremad.
I dette tilfælde blev anledningen en kortvarig krise i januar med en minimal nedgang i de russiske naturgasforsyninger. Krisen var egnet til at slå stort op og jage skræk i livet. Enhver har i denne vinter kunnet forestille sig konsekvenserne af mangel på opvarmning.
5 uger efter var Kommissionen klar med sit udspil. Ikke overraskende, da Kommissionen i mange år har drømt om et stort åbent liberaliseret energimarked for hele EU. Som artiklen her på siden viser, har de enkelte lande imidlertid vidt forskellig energiforsyning, hvilket afspejler vidt forskellige prioriteringer i de enkelte landes energipolitik.
Der har været mange konfliktflader mellem Danmark og EU. Om støtten til atomkraft, om statsstøtte til vedvarende energi, om Kyoto-protokollens klimaforbedringer, om biomasse osv. Så der er al mulig grund til at følge udviklingen nøje og spørge til, hvem der egentlig har gavn af et centralt styret energimarked. Også i lyset af at EU-forfatningen ville have indført flertalsafgørelser på energiområdet og gjort det store atomkraft-flertal i EU-parlamentet til medlovgiver.