Fra Bolkestein til Berlin

En bred fællestysk forståelse i Parlamentet banede vej for afgørelsen om det kommende servicedirektiv. Fortsat uklart om hvor beslutningen vil føre hen.
Af Staffan Dahllöf
1. juni 2006

Kun Litauen stillede sig lidt misfornøjet på sidelinjen. Det foreslåede kompromis var ikke erhvervs- og konkurrencevenligt nok. Øvrige 24 EU-landes erhvervsministre satte mandag aften foreløbig punktum for den godt to år lange politiske kamp om forslaget til servicedirektiv.

EU er på vej til at få et regelsæt for – i princippet – en fri bevægelighed for tjenesteydelser, på linje med den frie bevægelighed for varer, mennesker og kapital.

Næste spørgsmål bliver hvor langt det grundlæggende princip kommer til at nå, og hvor vigtige de mange og til dels modsatrettede undtagelser vil vise sig at være i praksis.

Inden regelsættet endelig er faldet på plads, og inden mandagens afgørelse er kendt i detaljer, er der tre politiske udlægninger af det opnåede kompromis.

Mulig løftestang

De central- og østeuropæiske medlemslande, plus Storbritannien og Holland ser afgørelsen som, om ikke helt god, så i hvert fald tålelig.

Den er ikke så entydig erhvervsvenlig som i forslagets oprindelige version fremlagt af den daværende kommissær Frits Bolkestein, med dets centrale oprindelseslandsprincip – slovakiske betingelser på slovakiske virksomheder i hele EU.

Men i bedste fald vil det kommende direktiv kunne bruges som en løftestang for kommende liberaliseringer, og for en øget konkurrence på løn, og på andre arbejdskraftomkostninger hen ad vejen.

I EU-parlamentet repræsenteres den holdning af den liberale gruppe og dele af den kristelige-konservative gruppe.

Magten til domstolen

Modsat er skepsisen udtalt fra dele af fagbevægelsen, fra venstrefløjen og den grønne gruppe i Parlamentet og fra forskellige grupper af EU-kritikere og EU-modstandere.

Kritikerne ser det opnåede kompromis som alt for svagt set fra et lønmodtagersynspunkt, og man hæfter sig ved at det i sidste ende bliver EU-domstolen som kommer til at bestemme hvordan de mange uklarheder skal fortolkes. Der hvor liberale ser en mulig løftestang til øget konkurrence, ser kritikerne trusler om privatisering og løndumping.

Det tredje og sejrende standpunkt repræsenteres af flere store faglige centralorganisationer, socialdemokrater, og de borgerlige partier som i varierende grad står bag afgørelsen i mandags.

Den store tyske fællesforståelse

Det er kompromiset mellem socialdemokraterne i EU-parlamentet anført af Martin Schulz, og den store borgerlige partigruppe EPP-DE ledet af den ligeledes tyske Hans-Gert Pöttering som blev lagt til grund for Ministerrådets afgørelse i mandags.

Da Schulz og Pöttering i februar var blevet enige med sig selv, hinanden og deres fælles regering i Berlin var der ikke så meget for andre at komme efter. Det foreløbigt besluttede servicedirektiv er ikke mindst præget af denne store tyske fællesforståelse.

Efter mandagens beslutning vender forslaget tilbage for en andenbehandling i Parlamentet, men sandsynligheden for ændringer af det nu opnåede kompromis er nu små.

Grundregel:

Princippet om fri udveksling af tjenesteydelser (tidligere oprindelseslandsprincippet) skal forhindre nationale barrierer for udenlandske virksomheder.

Tilladte forhindringer:

Nationale krav som kan begrundes med hensyn til offentlig orden, sikkerhed, sundhed, miljø, som beskytter kulturel og sproglig mangfoldighed, men som ikke bryder mod krav på proportionalitet, nødvendighed og ikke-diskriminering. Domstolen afgør i sidste ende hvad man må og ikke må.

Som noget nyt skal medlemslande rapportere til Kommissionen hvilke nationale krav man har eller agter at introducere, den såkaldte selvangivelse.

Generelle undtagelser:

• Tjenesteydelser af almen interesse (velfærdsydelser som finansieres over skatten) men ikke tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (ydelser som helt eller delvist finansieres med afgifter – se nedenfor)

• Dele af det sociale område (specificeret som ydelser tilknyttet socialt boligbyggeri, børnepasning og støtte til særligt trængende personer)

• Sundhedsydelser (kun foreløbigt – se nedenfor)

• Arbejdsretlige bestemmelser

• Internationel privatret (se nedenfor)

Specifikke undtagelser:

• Vikarbureauer, private sikkerhedstjenester, spilletjenester, skatter og afgifter, audiovisuelle ydelser (radio/fjernsyn mv.)

• Områder omfattet af andre EU-love: transporter, elektronisk kommunikation, finansielle ydelser

• Området som omfattes af det eksisterende udstationeringsdirektiv – regler for ansatte på tilfældigt arbejde i andre lande.

Uløste uklarheder:

- Forskellen på tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (omfattes) og af almen interesse (omfattes ikke) er ikke klar. I Danmark er regeringen gået med til at give S og RV vetoret mod forandringer på uddannelsesområdet som vil få betydning. SF, Enhedslisten og DF ville have en aftale som omfattede alle offentlige ydelser, men det ville regeringen ikke gå med til.

- Oprindelseslandsprincippet er fjernet men spøger stadig i artiklerne om hvem der har ansvar for tilsyn med Servicedirektivet, og i kommende EU-regler om privatret (forslag til Rom I-forordning) – se NOTAT 5.5.2006 »ny kattelem til servicedirektivet«).

- Sundhedsområdet er undtaget generelt, men kommende regler om patienters fri bevægelighed kan komme til at få betydning alligevel.

- Arbejdsret er undtaget generelt og Udstationeringsdirektivet er undtaget specifikt, men i ny vejledning om Udstationeringsdirektivet fra Kommissionen genopstår elementer som er blevet fjernet fra Servicedirektivet; især krav om nogen at forhandle med. Det flytter problemet fra Servicedirektivet, men ikke fra arbejdspladserne.

- Forbrugerbeskyttelse skal »i princippet«, men ikke betingelsesløst (»in any case«) følge reglerne i forbrugernes hjemland.

- Ingen eller manglende kontrol med falske selvstændige (»arme-og-ben firmaer«)

eu-oplysningen.dk/emner/servicedirektiv/

nyagenda.dk, tema, risikovurdering og analyser