NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Forfatningen var god, men nu skal vi ikke snakke traktater, nu skal vi snakke resultater, var essensen af Fogh Rasmussens budskab.
Om EU-forfatningen sagde Fogh bl.a.: »Forfatningstraktatens skæbne er stadig uvis. Mit bud er at der ikke kommer en afklaring foreløbig. Jeg forventer at tænkepausen på topmødet til juni vil blive forlænget. Jeg er meget ærgerlig over den situation, vi står i. For forfatningstraktaten er god set med danske øjne. Den indeholder konkrete fremskridt i forhold til de udfordringer og opgaver, EU står overfor. Derfor havde jeg meget gerne set traktaten ratificeret. Det ville også have givet os lejlighed til derefter at tage forbeholdene op til overvejelse igen.«
ï At EU-forfatningen bliver gennemført – det kræver at Frankrig og Holland omgør deres folkeafstemning.
ï At forfatningen bliver lagt helt i skuffen – det vil næppe blive accepteret af det flertal af lande som har godkendt den.
ï For det tredje at der bliver enighed om at forhandle en ny traktat.
Fogh nærmest udelukker de første to muligheder, men understregede over for Folketingets Europaudvalg halvanden uge senere at det ikke er en konklusion, han allerede har draget, men blot en analyse af situationen.
Vægten på udenrigspolitikken begrundede Fogh blandt andet med at »Muhammed-sagen har vist værdien af at være medlem af et stærkt og solidarisk fællesskab - ikke mindst for et lille land som Danmark.«Fogh mente at »EU udtrykte fuld solidaritet med Danmark. Solanas rundrejse til Mellemøsten var af stor betydning. Og handelskommissær Mandelson var stærkt medvirkende til at boykotten af danske produkter blev holdt i ave.«
Fogh tilføjede:
»Jeg ser gerne at vi bevæger os imod en fælles udenrigstjeneste der kan give EU et fælles ansigt udadtil i 3. lande.«