Fælles arbejdstidsregler smuldrer

Et forslag til nye arbejdstidsregler er faldet på gulvet – igen. Det betyder ulovlige tilstande i 23 medlemslande, og et nederlag for forsøget på ens lovgivning for de forskellige arbejdsmarkeder i EU.
Af Staffan Dahllöf
13. november 2006

Kun Luxembourg og Italien opfylder de gældende arbejdstidsregler som EU’s domstol mener at man skal det, med hensyn til rådigheds- eller tilkaldevagter, på blandt andet hospitaler.

De øvrige 23 lande er mere eller mindre på kant med det gældende direktiv, ved ikke at anerkende forskellige slags vagter som fuld arbejdstid.

De 23 risikerer alle at blive slæbt for EU-domstolen af Kommissionen.

Det er konsekvensen af at EU’s arbejdsmarkedsministre stadig er uenige om en ny version af det gældende direktiv, og det dårligt nyt for mange offentlige arbejdsgivere rundt om i EU.

Her slipper Danmark måske lidt billigere end andre lande.

Såvel Danske Regioner (tidligere Amtsrådsforeningen) som Beskæftigelsesministeriet har tidligere vurderet at de danske overenskomster i det store hele lever op til kravene.

Men det var ikke hospitalsvagterne som fik forslaget til nyt arbejdstidsdirektiv til at falde på ministerrådsmødet i tirsdags.

Undtagelse uden grænse

Forslaget faldt på uenighed om generelle undtagelser (»opt out«) fra direktivets hovedregel om maksimalt 48 timers arbejdstid pr. uge.

Storbritannien med støtte fra Tyskland og flere af de nye medlemslande har stået stejlt på muligheden for til enhver tid at kunne undgå fælles arbejdstidsregler.

Omvendt har en anden gruppe lande, anført af Frankrig krævet at den mulighed skulle væk.

Danmark har i den senere tid haft en mellemstilling. Regeringen, med mandat fra Dansk Folkeparti, gik efter at bevare opt out’en i andre lande, hvis det kunne bane vej for en løsning for hospitalsvagterne.

Det sidste kompromisforslag, som blev lagt på bordet, gik også ud på at bevare opt out’en foreløbig, men med en udtalelse om at den skulle afskaffes i en uvis fremtid.

Det var ikke nok for Frankrig, Spanien, Italien, Cypern og Grækenland. De fem ville i det mindste have en tiårsgrænse for undtagelsen indskrevet i direktivteksten.

Nej til 78 timers arbejdsuge

Så faldt det hele på gulvet, og det vil kunne opfattes som godt nyt af fagbevægelsen rundt om i Europa.

Den fortsatte uenighed indebærer en afvisning af nye mere eller mindre snedige måder at beregne den maksimale arbejdstid på.

Det var konsekvenserne af de beregninger som fik blandt andre danske LO, FTF og AC til at vende tommelfingrene nedad.

I Sverige mente LO og TCO (som svarer til danske FTF) at det kompromis, som lå på bordet, ville gøre det muligt for arbejdsgivere at forlange en arbejdsuge på helt op til en 78 timer, seks uger i træk.

Til gengæld er det et helt åbent spørgsmål hvad som nu skal ske, og om den uvished er noget at glæde sig over.

Vend tilbage til start?

Tyskland, som overtager formandskabet til nytår, har erklæret at man ikke agter at gøre noget som helst ved sagen. Tyskland er i forvejen syltet ind i en studehandel med Storbritannien om forsvar af opt out’en og vil derfor ikke kunne mægle som formand mellem de to lejre.

Den ansvarlige kommissær Vladimir Spidla sagde på det tv-transmitterede rådsmøde at han ikke havde mandat til at botanisere dele af det havarerede direktiv, og at han ikke ville indikere noget som helst, i nogen som helst retning.

Men ifølge nyhedstjenesterne euobserver.com og eupolitix.com overvejer Spidla en afskaffelse af det gældende direktiv fra 1993 med det formål helt at genstarte processen om fælles arbejdstidsregler i EU.