NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
På fredag overlever Tysklands, Østrigs og Luxembourgs forbud mod den gensplejsede Bt 176 majs fra biokemi-giganten Syngenta – måske – et angreb fra EU-kommissionen. Men det sker kun, hvis det lykkedes at samle et kvalificeret flertal mod Kommissionen.
På trods af EU's fælles procedure for godkendelse af gmo – genmodificerede organismer – eksisterer der nationale eller regionale forbud mod fem gmo-planter, der ellers har fået EU-godkendelse. Ud over de nævnte lande har Grækenland og Frankrig forbud.
EU's ministerråd skal tage stilling til de fem nationale forbud på et møde fredag den 24. juni (efter NOTATøs deadline).
Kommissionen vil pålægge de fem lande at ophæve deres forbud. Det kan Kommissionen på trods af at den ikke har flertal for det blandt EU-landene. Forslaget bliver nemlig behandlet efter samme procedure som godkendelse af nye gmo'er. Det betyder at Kommissionen får sin vilje, med mindre den har et kvalificeret flertal imod sig, som det beskrives i slutningen af artiklen.
Der har været tilfælde hvor Kommissionen kun har haft opbakning fra to lande til forslag om at godkende en ny gmo-plante, men alligevel har fået deres vilje, fordi en stor del af de øvrige medlemslande undlod.
Efter den første afstemning har Connie Hedegaard været udsat for politisk pres, bl.a. med spørgsmål fra Folketinget, og på et møde i Folketingets miljøudvalg den 15. juni meddelte hun at Danmark vil stemme imod Kommissionen på alle fem forbud.
Greenpeace International har forsøgt opsamle tilkendegivelserne fra de forskellige lande op til Ministerrådsmødet, men overblikket er behæftet med en vis usikkerhed. De fleste andre miljøministre skal ikke have samme formelle mandat med fra deres parlament, som Connie Hedegaard skal have med fra Folketingets udvalg.
Eric Gall er optimistisk og ser også muligheder for at et eller flere af de andre gmo-forbud overlever Kommissionens angreb.
Men det er helt op til Kommissionen at vurdere, om der er tale om et »særligt følsomt område«.
Vil miljøminiser Connie Hedegaard opfordre Kommissionen til at tage denne erklæring i brug, hvis den blot har halvdelen af medlemslandene imod sig i en af de fem sager? Det spørgsmål fik Connie Hedegaard stillet i onsdags, to dage før ministermødet i Bruxelles, af Enhedslistens miljøordfører Per Clausen
»På den ene side presser USA fortsat EU på gmo-spørgsmålet, fordi de opretholder den sag de fører i Verdenshandelsorganisationen, WTO, mod EU's midlertidige stop for godkendelser af gmo'er – det såkaldte moratorium – selv om moratoriet ikke eksisterer mere.
På den anden side kan den krise, som EU er i efter det seneste topmøde, måske få Kommissionen til at være lidt mere tilbageholdende med denne slags indgreb over for medlemslandene.«
Her gennemgås proceduren kortfattet. Det er det samme regelsæt, der gælder, når EU tager stilling til et forslag om at forbyde landene at forbyde bestemte gmo'er.
1. Firmaerne indgiver anmeldelse til myndighederne i et af medlemslandene.
2. Det pågældende lands myndigheder anbefaler godkendelse eller giver afslag og orienterer Kommissionen og de andre medlemslande.
3. Hvis intet medlemsland eller Kommissionen protesterer, kan det pågældende land godkende ansøgningen, og så skal alle lande i EU acceptere det pågældende gmo-holdige produkt.
4. Hvis et andet land eller Kommissionen har indvendinger, sender Kommissionen sagen til høring i et videnskabeligt udvalg. Derefter forelægger Kommissionen det for forskriftsudvalget, der består af embedsmænd fra medlemslandene.
5. Hvis forskriftsudvalget godkender Kommissionens forslag om godkendelse med kvalificeret flertal, er gmo-produktet godkendt for hele EU.
6. Hvis forskriftsudvalget ikke godkender Kommissionens forslag, overgår sagen til Ministerrådet.
7. Hvis Ministerrådet afviser Kommissionens forslag med kvalificeret flertal*, er ansøgningen afvist.
8. Hvis der i Ministerrådet er flertal for Kommissionens forslag, er ansøgningen godkendt.
9. Hvis der i Ministerrådet er et mindre flertal end kvalificeret flertal mod Kommissionens forslag, kan Kommissionen godkende ansøgningen.
(Kilde: Notat af Folketingets EU-chefkonsulent, 6. maj 2004, til tre folketingsudvalg).
Forslaget blev stillet af den tidligere britiske Europaminister, David Heathcoat-Amory, og var ganske enkelt formuleret: »Slet hele artiklen«.
Heathcoat-Amory begrundede det med at man ikke bør »uddelegere lovgivningsmagt til et ikke-valgt organ, slet ikke med flertalsafgørelser.« Forslaget blev stillet på vegne af konventets mindretal af EU-skeptikere, hvor fra Danmark deltog Jens-Peter Bonde og Peter Skaarup.