EU's strategiske dans om energien

Grønbog. Haves: En voksende bekymring for at EU bliver mere afhængig af energi udefra - ikke mindst af det russiske selskab Gazprom. Ønskes: Sikre, billige og rene leverancer
Af Staffan Dahllöf
26. marts 2006

.

Kommissionens strategidokument om energi – den såkaldte grønbog – op til stats- og regeringschefernes topmøde den 23-24. marts fylder 17 sider, og omhandler seks prioriterede områder:

• Realisering af det indre energimarked for el og gas. Bl.a. skal konkurrencen øges. Kommissionen vil fremlægge konkrete forslag i slutningen af 2006.

• Forsyningssikkerhed og solidaritet mellem landene - eventuelt i form af et center til overvågning af landenes energiforbrug og fælles lagre for olie og gas.

• Et mere bredt og miljøvenligt mix i valget af energikilder –eventuelt senere som en fælles strategi.

• Handlingsplan for at begrænse den globale opvarmning - forslag til initiativer, til at energiforbruget i 2020 bliver 20 procent mindre end det ellers ville være.

• Støtteprogram til udvikling af renere teknologi, herunder udvikling af fusionskraft (den proces som foregår i solen).

• Fælles ekstern energipolitik. EU skal tale med én stemme på den internationale energiscene, og der skal fastsættes en fælles strategi overfor energileverandører som Rusland, der er den største eksportør af energi til EU.

Ja og nej til atomkraft

De seks områder er i Kommissionens oplæg ikke prioriteret i forhold til hinanden, og da de 25 landes energiministre på deres møde fik kigget på oplægget på deres møde den 14. marts, blev der hurtigt lagt luft til forslaget om et overvågningscenter og en centraliseret politik, når det gælder valg af energikilder.

»Brug af kernekraft er ikke aktuelt for os nu, eller i fremtiden,« understregede for eksempel den østrigske formand, Martin Bartenstein, efter mødet.

Den britiske energiminister Malcolm Wicks sagde, ifølge nyhedsbureauet Bloomberg, at suveræne medlemslande fortsat skal udforme deres egen energipolitik.

Til gengæld var der støtte til tanken om at optræde mere samlet i forhold til eksportører – især Rusland.

Og der var opbakning til et forsigtigt mål om at skære i energiforbruget med én procent om året i de kommende ni år.

Sikker, billig og – hvis muligt – ren energi

I de konklusioner som energiministrene sender videre til stats- og regeringschefernes møde i Bruxelles er der luget kraftigt ud i det i forvejen ganske luftige forslag.

Den syv sider lange konklusion fra energiministrene kan lidt groft sammenfattes som et dybtfølt ønske om at energi skal være sikker, billig, og – hvis muligt – ren. Det praktiske udspil som energiministrene vil gå videre med er:

• Højere prioritet for energi i forsknings- og udviklingsprogrammer

• Vurdering af – men ikke valg mellem – forskellige energikilder

• Energiperspektiver i en fælles udenrigs- og handelspolitik

• Samordne investeringer i nye net, ledninger og anden infrastruktur

• Få Rusland til at undertegne en protokol om gastransport, som vil åbne for andre leverandører end monopolvirksomheden Gazprom.

De håndfaste og konkrete krav til Rusland og Gazprom bliver stillet samtidigt med, at Frankrig og Spanien slår vagt om nationale energiselskaber overfor truende italienske og tyske opkøb.

Det styrker ikke ligefrem EU's samlede forhandlingsposition, mener den østrigske økonomi- og energiminister Martin Bartenstein:

»Hvordan kan Europa bede Rusland om at ophæve Gazproms monopol og øge markedsadgangen, når Putin samtidig kan følge med i, hvad der sker i Frankrig og Spanien, når det drejer sig om protektionisme i energisektoren,« siger han til avisen Financial Times Deutschland.