NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
I oktober 2003 trængte 15 aktivister ind i Landbrugets hovedkvarter Axelborg i København. De løb op på taget og hængte et stort protestbanner ned ad bygningens facade. Det havde teksten »Nej til GMO svin« og var underskrevet »Greenpeace«.
Aktionen var en krænkelse af landbrugsorganisationernes ejendom, og de 15 aktivister blev derfor ved Københavns byret dømt til hver at betale 1500 kroner i bøde. Hermed burde sagen være afgjort.
Men det var den ikke. For på baggrund af terrorlovpakken i juni 2002 kunne Greenpeace dømmes for de overtrædelser af straffeloven, som begås af ansatte eller af folk, som på anden måde har tilknytning til organisationen. Derfor gav Byretten Greenpeace en bøde på 30.000 kroner.
Denne dom var Greenpeace naturligt nok ikke tilfreds med, så den blev kæret til Østre Landsret. Men det fik Greenpeace ikke noget ud af, for Landsretten nøjedes ikke blot med at stadfæste Byrettens dom. Retten forhøjede endog bøden til 50.000 kroner.
Selve beløbet vil næppe være noget problem for Greenpeace, men princippet bag bøden er dybt betænkeligt. At hænge et banner med et politisk budskab ud foran en organisations bygning kan næppe betragtes som et udtryk for terrorisme. Hvorfor skal Greenpeace så dømmes på grundlag af en paragraf, der skal bekæmpe terrorhandlinger?
Sagen er endnu et eksempel på at EU's lovgivning forgifter de danske love. Og så er den endda vedtaget på et tidspunkt hvor vi takket være vores forbehold står uden for EU's retssamarbejde. Hvordan vil det ikke gå, hvis det lykkes EU-begejstrede politikere at få afskaffet dette forbehold?