EU-fællesnorm for god opførsel

Nu skal EU-politikerne leve op til EU-parlamentets nye regler for blandt andet om man må banke i bordet eller komme med tilråb. Ellers vanker der bøder.
Af Luise Hemmer Pihl
12. februar 2006

EU-parlamentarikerne skal lære at opføre sig ordentligt. Derfor indføres der nu skærpede sanktioner mod dem, der ikke lever op til takt og tone for folkevalgte europæere.

I EU-parlamentets januar-samling vedtog et stort flertal de nye regler. Hovedforfatteren bag de nye regler, den franske grønne Gérard Onesta, henviser til at der i de senere år er blevet flere og alvorligere episoder i de senere år. Forklaringen er, mener Onesta-udvalget at der er kommet flere og mere uensartede politiske grupperinger til.

Men problemet – hvis det altså er et problem – er ikke nyt. I 1979 blev den nordirske protestantiske aktivist Ian Paisley indvalgt i EU-parlamentet, hvor han den allerførste dag forsøgte at afbryde den daværende formand for Ministerrådet, Jack Lynch fra Den Irske Republik, med tilråb, men blev bogstaveligt talt hylet ud af de øvrige parlamentarikere. Paisley blev iøvrigt genvalgt til EU-parlamentet gang på gang, og det med det højeste stemmetal, nogen britisk EU-parlamentariker nogen sinde har opnået, indtil han trak sig tilbage i 2004 i en alder af 78 år.

»Bondes børnehave«

Ifølge Henrik Dam Kristensen, der er EU-parlamentariker for Socialdemokraterne, er reglerne især indført på grund af gruppen Selvstændighed/Demokrati, som Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen er formand for. Dam Kristensen hævder i DR Nyhederne 16. januar at »de højrenationalistiske medlemmer af Jens-Peter Bondes gruppe« gang på gang opfører sig, som om de befinder sig i en børnehave.«

Hertil siger Jens-Peter Bonde: »Jeg kan bekræfte at polske og britiske medlemmer af min gruppe indimellem kommer med tilråb i salen i Strasbourg, i lighed med andre medlemmer. Sådan gør man nemlig i Westminster og i det polske parlament. Det er ikke en stil, jeg støtter. Jeg ser gerne at EU-parlamentet optræder med samme værdighed som Folketinget.

Men EU-parlamentet er et sted, hvor man altid er kommet med ytringer uden at få lov til det af formanden. Det er stærkt politisk at sætte denne adfærd i relation til min gruppe, der er ny og ikke værre end så mange andre.«

Forfatnings-tilhængere de værste

»Den hidtil værste afbrydelse i salen,« fortsætter Jens-Peter Bonde: »...kom da tilhængerne af forfatningen brød ud i jubelråb efter afstemningen, hvor 500 stemte for og 137 imod.

Allerede inden afstemningen havde Parlamentets officielle tjenestegrene forsynet EU-parlamentet med læssevis af kæmpeplakater og transparenter med støtte til forfatningen. Selv parlamentets facade var så sent som den 16. januar stadig forsynet med kæmpebogstaver med ‘ja til forfatningen’. Det sker i et land, Frankrig, hvor 55 % af vælgerne forkastede forfatningen ved en folkeafstemning.«

»Man mærker hensigten. Når EU-parlamentet nu skal stemme om forfatningen og tænkepausen igen, så vil vi se at alle medlemmer i min gruppe vil respektere vælgernes nej til forfatningen, mens flertallet i Dams gruppe vil gå imod vælgerne i Frankrig og Holland og derefter igen bruge skatteborgernes penge imod vælgerne. Med støtte fra det danske socialdemokrati, som ikke i EU praktiserer Grundtvigs ord om frihed for Loke såvel som for Thor,« slutter Jens-Peter Bonde.

Forskellige politiske kulturer

Onesta-rapporten viser lidt om hvor svært det er at få parlamentarikere fra 25 lande med forskellig politisk kultur og tradition til at arbejde sammen. Parlamentet i Westminster, London, der ofte kaldes »alle parlamenters moder« har en arbejdsform der slår en dansker som eksotisk og kaotisk. For det første er der ikke faste pladser til medlemmerne endsige pladser nok til alle. For det andet taler medlemmerne fra deres plads. For det tredie råber og skriger de ad hinanden på en måde, så de nærmest må sammenlignes med de berygtede rejekællinger. For det fjerde kommer de tilstedeværende med ofte meget lidt artikulerede bifalds- og navnlig mishagsytringer ved enhver given lejlighed. Og når der skal stemmes, foregår det ved at medlemmerne går ud i en ja- og en nej-korridor for at blive talt op. Det polske parlament, Sajmen, har efter sigende en lignende arbejdsmetode.

Hvad man må og ikke må

I begrundelsen for reglerne henvises til forstyrrelser, der omfatter »afbrydelse af talere, almindelige tumulter eller tumulter fremkaldt af grupper af medlemmer, viften med plakater og bannere, grupper af medlemmer iført klædningsstykker med meget specifikke slogans, og endog håndgemæng med deltagelse af medlemmer, eller afbrydelse af begivenheder organiseret af Parlamentet eller på Parlamentets område, heriblandt nogle foretaget af personer udefra, hvis adgang til Parlamentets område er blevet arrangeret af visse medlemmer.«

Rapporten understreger at det har været udvalget magtpåliggende at »finde en balance, som sætter Parlamentet i stand til på én gang at være farverigt og værdigt«.

Derfor foreslår rapporten at der »skelnes mellem tavse demonstrationer og sådanne som klart fremkalder afbræk i Parlamentets forretninger.«

Det betyder at medlemmerne godt må vise slogans, så længe de ikke viser despekt for kollegerne. Derimod må de ikke tale uden at have fået ordet, bruge fornærmende udtryk, skabe tumult eller andre organiserede forstyrrelser, herunder fysisk vold.

Dagbøder

Udvalget henviser til at selv om de fleste hændelser fandt sted i selve parlamentssalen, var der også nogle, som udspillede sig i mødelokaler eller andre steder på Parlamentets område.

Den eksisterende forretningsorden omfatter kun opførslen i selve Parlamentssalen.

Hvis formanden ikke kan skaffe ro, skal der være mulighed for sanktioner. Den der fremkalder uroen skal kunne sættes uden for døren for resten af mødet, og parlamentsbetjentene skal kunne sættes til at gennemføre udvisningen, hvis medlemmet ikke fortrækker af sig selv efter at være blevet anmodet om det.

Men hvis det bliver nødvendigt med ekstra skrap lud til visse skurvede hoveder, har betænkningen også et forslag til at gøre noget ved det. Så skal der kunne idømmes dagbøder, svarende til en dags diæter, fra to til 10 dage. Diæterne er i øjeblikket på godt 2.000 kr. om dagen. Det vil sige at et genstridigt medlem kan miste op til godt 20.000 skattefri kroner.

Sanktioner:

1. Bortvisning fra det igang-værende møde

2. Bortvisning i et fastsat tidsrum

3. Bøder i form af tab af diæter. Diæterne skal kunne fortabes i 2-20 dage. For tiden er diætbeløbet på godt 2.000 danske kroner om dagen.