ARTIKLER


EU bremser for alko-låse

Svenskerne vil indføre alko-låse, der kan forhindre spirituspåvirkede bilister i at starte deres bil. Men EU betragter det som en handelshindring. Nu søger svenskerne at få en forsøgsordning
Af Sven Skovmand
15. september 2006

Et af de bedste midler mod spirituskørsel er at forhindre bilisternes biler i at starte. Det kan ske ved at have en alkolås, der blokerer for kørsel, hvis folk har drukket for meget.

Den svenske regering vil gerne indføre sådanne låse i biler og busser. Men det kan vare længe, inden de kommer, oplyser »Kritiska EU-fakta«, der udgives af Folkrörelsen Nej till EU.

EU betragter nemlig sådanne låse som en handelshindring, og dem må man som bekendt ikke have.

Den svenske infrastrukturminister Ulrica Messing har dog ikke opgivet tanken. Hun har sendt en ansøgning til EU om at Sverige må starte et forsøgsprojekt med alkolåse.


Endnu engang ser vi hvordan EU’s fikse idéer om ensartethed bremser for fornuftige projekter. At det som i dette tilfælde kan koste menneskeliv, generer åbenbart ikke EU.