NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Tusinder af små og mellemstore virksomheder må give op, og de små landbrug kan slet ikke klare konkurrencen fra de 15 gamle medlemslande, hvor landbruget får langt mere i EU-støtte.
Det ungarske marked bliver overdænget med billige og dårlige fødevarer, der er produceret med EU-støtte og udkonkurrerer de hjemlige producenter, der mangler kapital og får for lidt i støtte fra EU.
Den frie bevægelighed for mennesker og tjenester fungerer kun den ene vej. Alle og enhver kan komme til Ungarn for at arbejde eller starte en virksomhed, mens de fleste gamle EU-lande begrænser den frie vandring for mennesker og tjenester fra øst til vest. Dette står i skærende kontrast til EU’s oprindelige regler og værdier.
Det er en helt bevidst proces. Mennesker, der er uddannet i Ungarn styrker nu økonomierne i de udviklede vesteuropæiske lande, mens Ungarn mister sit eneste råstof, sine veluddannede borgere.
Resultatet er at der allerede nu er en farlig mangel på fagfolk i Ungarn. For kort tid siden oplevede jeg selv et sørgeligt eksempel.
En ældre mand fik et hjerteanfald og blev transporteret til et hospital. Men her var alle operationsstuer i brug, alle læger var i arbejde, og alle senge var optaget. Altså fik manden besked om at tage hjem og komme igen næste dag. Men i nattens løb døde han.
Tilfældet er ikke enestående. Læger beklager sig ofte over at de må arbejde alt for længe og alligevel må opgive at redde mange mennesker.
De selvstændige udbydere af tjenester får også deres konkurrenceevne ødelagt af de ulige betingelser. Her er et eksempel. En taxi-chauffør fra Sopron ved grænsen til Østrig må køre en ungarer til Østrig, men han må ikke tage en østriger med tilbage til Ungarn. Men en østrigsk taxi må gøre som den vil i Ungarn.
Et andet eksempel: Hvis der kommer et selskab fra f.eks. USA til et hotel i Sopron, må hotellet ikke selv sende en bus for at hente dem i Swechat lufthavn ved Wien, som ligger meget nærmere ved Sopron end lufthavnen i Budapest - i stedet må man hyre en meget dyrere østrigsk bus.
For eksempel brugte de ungarske renserier før et rensemiddel, som kunne købes hos ungarske producenter. Men så snart landet kom med i EU, blev de tvunget til at skifte dette stof ud med et andet, som kun kunne købes i de gamle medlemslande til en meget højere pris. Dertil kommer at de ungarske maskiner ikke kunne bruges med det nye rensemiddel, så renserierne har måttet skifte deres maskiner ud. Og disse kunne også kun købes i de gamle EU-lande.
Begrundelsen var at den ungarske rensemetode ikke var tilstrækkeligt miljøvenlig. Men i branchen er man overbevist om at forordningen bare gik ud på at skabe nye markeder for virksomheder i de gamle EU-lande. Den forklaring holder ganske godt, eftersom EU ikke har været særlig opmærksom på at beskytte miljøet i de nye medlemslande.
Før valget løj regeringskoalitionen om den økonomiske situation, og bagefter sammensatte den en sparepakke og satte en plan for konvergens op for at overbevise EU’s ledere om dens vilje til at få budgetunderskuddet ned i en fart.
Ungarerne ser EU’s godkendelse af denne løsning, som er blevet til på falsk grundlag, som bevis på at EU ikke kerer sig om værdier og mennesker, men kun om de store virksomheders og politikernes interesser.
EU burde også tage den voksende utilfredshed i de nye medlemslande langt mere alvorligt. Det handler om at give mennesker bedre livskvalitet, ikke om at sende en kommissær rundt og snakke om »mere demokrati«.
Det kunne ske ved at give bedre indsigt i EU’s beslutningsprocesser og ved at inddrage borgerne og ikke kun de herskende politiske partier som partnere.
Tiden er inde til at vise at et vidensbaseret samfund ikke kan bygges ved at man udnytter ressourcerne i de nye medlemsstater, men ved at man inddrager og myndiggør befolkningen i disse lande, så de kan komme til at deltage fuldt og helt i processen og få gavn af den.
På den måde kunne man i hvert fald et stykke hen ad vejen vise at EU virkelig mener det, når der tales om at skabe videnssamfund og forbedre de sociale forhold.