NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den norske modstand mod EU har aldrig stået stærkere end nu. I tolv måneder i træk har samtlige meningsmålinger vist et flertal for nej, og den sidste måling viste, at 57 procent af de norske vælgere nu siger nej til EU.
Det har fået lederen af Nei til EU, Heming Olaussen, til i en pressemeddelelse at sige, at man nu skal tage en debat om noget, der hidtil har været tabu i norsk politik – det norske medlemskab af EØS-aftalen.
Olaussen kritiserer i den sammenhæng den norske udenrigsminister Gahr Støre, der nok går ind for en åben debat om Norges forhold til EU, men kun redegør for de gode sider ved EU og ser bort fra problemerne.
»Hvad er godt, og hvad er dårligt ved EØS? Hvorfor bruger Norge ikke vetoretten, når norske interesser trues? Hvad kan være alternativer til EØS-aftalen?« spørger Olaussen.
»Den opfordring tager vi imod,« siger Heming Olaussen. Han nævner emner som servicedirektivet, génmodificerede produkter og REACH. Samtidig udtrykker han håbet om, at de politiske partier, regeringen og udenrigsministeriet siger ja til at diskutere EØS på en åben måde, der kan fremme dialogen.
EØS-aftalen giver også Norge kontrol over landbrugs- og fiskeripolitikken, ligesom man har større frihed til at føre en skatte- og afgiftspolitik, som kan sikre velfærdsstaten.
Det fremgår af en ny publikation, som Nei til EU netop har udgivet, og som hedder »Har du spørgsmål om EØS og norsk politik?«
Eftersom både Norge og EU er medlemmer af WTO, er en udmeldelse af EØS ikke et skridt ud i det uvisse, fordi WTO-reglerne med det samme vil regulere handelen mellem Norge og EU, hedder det i rapporten.