Diktatur, valgsvindel, tortur og massakrer – men de har gas og olie

Den røde løber bliver rullet ud i Bruxelles for tvivlsomme centralasiatiske regeringer. Målet er at sikre energiforsyningen. »Vi er ekstremt bekymrede,« siger menneskeretsorganisationer om EU's troværdighed.
Af Andrew Bettmann og Erling Böttcher
13. november 2006

I tirsdags den 7. november blev den røde løber rullet ud i Bruxelles for Aserbajdsjans præsident, Ilham Alieyev. Han var inviteret til Bruxelles for at underskrive en ny energi-aftale med EU. En aftale hvor EU-lederne håber at den øgede handel vil forbedre menneskerets-tilstanden i Aserbajdsjan.

»Vi er i gang med at skabe et demokratisk retssamfund med menneskerettigheder såvel som en stærk økonomi,« sagde præsident Aliyev.

Aserbajdsjan, som ligger i det sydlige Kaukasus, på grænsen mellem Rusland og Iran har meget store oliereserver og ligger på importruten for eventuel kommende naturgasimport fra Kasakhstan og Usbekistan. Men det seneste valg levede ikke optil kriterierne fra den europæiske sikkerheds- og samarbejdsorganisation, OSCE's krav, og menneskerettighedsorganisationer har erklæret sig meget bekymrede over brugen af tortur i landet.

EU-kommissionens præsident Barroso sagde at EU med energiaftalen bidrager til handel og dermed til at løfte standarderne i Aserbajdsjan.

»Lad os ikke glemme af Aserbajdsjan aldrig har haft en demokratisk stat som vi har det i EU,« sagde Barroso, mens han trykkede hænder med Aliyev foran kameraerne og lagde en arm om ryggen på ham, mens iagttagere kunne se ham glane udtryksløst op i loftet, da gæsten holdt sin tale om at EU og Aserbajdsjan »deler de samme værdier«.

Energi-aftalen

Det »stategiske partnerskab« om energi taler om »gradvis konvergens med EU's indre energimarked, i sidste ende med målet om en integrering«, og der tales om »stigende transit af olie« og »mulig transit af naturgas« fra det kaspiske hav, via Aserbajdsjan til EU.

Aftalen taler om at beskytte den eksisterende olietransport til EU via rørføringen Baku-Tbilisi-Ceyhan, og teksten »påskønner« EU's støtte til Aserbajdsjans »territoriale integritet«, dog »med blik for udelukkelse af trusler mod den europæiske energisikkerhed«. Formuleringerne skal ses på baggrund af at Aserbajdsjan truer med en militær løsning på løsrivelsen af den sydvestlige region Nagorno-Karabakh.

Præsident Aliyev blev også budt varmt velkommen af EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana og energikommissær Andris Piebalgs.

Meningen er at EU i midten af november skal underskrive en mere politisk handlingsplan for integration med Aserbajdsjan. Samtidig vil EU-kommissionen nu anbefale at sanktionerne mod Usbekistan ophæves, og til december byde velkommen til den kontroversielle præsident fra Kasakhstan, Nursultan Nazarbayev.

Ekstremt bekymrede

»Vi er ekstremt bekymrede over, hvad vi i øjeblikket ser i EU,« siger analytiker fra menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, Veronika Leila Szente Goldston.

»EU taber troværdighed hver dag i forhold til at opbygge en principiel udenrigspolitik i Centralasien«.

Allerede på mandag den 13. november vil EU's udenrigsministre sandsynligvis beslutte sig for en drastisk nedskæring af sanktionerne imod Usbekistand.

Sanktionerne – som består af våbenembargo, indrejseforbud for et antal usbekiske embedsmænd og indefrysning af bilaterale forhandlinger – blev indført efter en massakre i byen Andijan i maj sidste år og udløber automatisk den 17. november, hvis ikke alle medlemslande enstemmigt fornyer dem.

Usbekistan har ikke imødekommet nogen af de betingelser som blev opstillet i EU-resolutionen fra sidste år, for eksempel om at iværksætte en uafhængig undersøgelse af, hvem der egentlig skød 180 civile i Andijan. Europæiske politikere og NGO-organisationer er enige om at overtrædelser af menneskerettighederne er blevet værre i de sidste 18 måneder.

Men Tyskland foreslår at indskrænke sanktionerne til alene at være en våbenembargo, siger EU-diplomater, efter rapporter fra syv EU-ambassader i landet har meddelt at sanktionerne ikke har ført til andet end at skubbe landet tættere på Rusland.

Dropper dem alligevel

»Sanktionerne vil sandsynligvis blive droppet før eller senere uden nogen politisk gevinst for EU, men nu er der trods alt en mulighed for at sælge dem til fordel for en eller anden form for tættere samarbejde,« siger en EU-embedsmand. »Alle vil gerne være politisk korrekt, men den tyske opregning er ret overbevisende«

Frankrig og Polen har også sympati for den tyske idé om mini-sanktioner, men beslutningen er stadig åben, f.eks. presser Storbritannien på for en hård linie.

»Det ville være et forkert politisk signal på et forkert tidspunkt,« siger en britisk diplomat.

Men lige netop Storbritanniens integritet i forhold til Usbekistan er under beskydning efter at den tidligere britiske ambassadør i Usbekistan, Craig Murray, i april bevidnede over for EU-parlamentarikere at de usbekiske myndigheder har tortureret en terror-mistænkt på britisk forespørgsel.

Også i EU-parlamentet er der i forrige uge, den 26. oktober, kommet tvetydige meldinger. På den ene side vil parlamentet have indrejseforbud mod præsident Islam Karimov, på den anden side konstaterer parlamentet at sanktionerne ikke har givet noget positivt resultat og trænger til at blive revideret.

Gas og taleban-bekæmpelse

EU's strategiske interesser i Usbekistan omfatter muligheden for nye naturgas-leverancer, og sikkerheds-samarbejde i forhold til NATO's operationer i Afghanistan for at bekæmpe Taleban-oprørere, samt efterretningssamarbejde i bredere forstand i krigen mod terror, herunder Tysklands militære luftbase i Termez nær den usbekisk-afghanske grænse.

Usbekistans regionale vægt gør også landet central i Tysklands planer om at udstrække EU's naboskabs-politik til at omfatte Centralasien under det kommend€e tyske EU-formandskab.

Usbekistan sidder med enorme naturgasreserver – nok til at forsyne hele EU i fire år – og har det største befolkningstal, den andenstørste økonomi og den andenstørste hær i Centralasien.

»Hvis vi ikke bygger den trans-kaspiske rørføring (til at binde Kasakhstan, Turkmenistan og Usbekistan sammen via det kaspiske hav, red.) skal vi være klar over at denne gas flyder til Kina i stedet,« sagde EU's energikommissær Andris Piebalgs for nylig til euobserver.

Andre analytikere advarer EU om at man overvurderer både størrelsen af Usbekistans gasreserver, såvel som landets vilje til at imødekomme EU. »Alle i regionen griner af EU, for hvor meget gas der end måtte være, så er det allerede solgt til Gazprom (den russiske stats gas-gigant, red.),« siger Alba Lamberti fra en af de kritiske NGO-organisationer, ICG (international crisis group).