Den store usikkerhed

Ingen dokumenteret viden om hvor mange fra øst som reelt arbejder udenfor aftaler og kontrolordninger.
Af Staffan Dahllöf
27. januar 2006

Overgangsordningerne, som den danske Østaftal, gælder kun for ansatte i danske virksomheder.

Selvstændige, og udstationerede arbejdere, er der hverken kontrol med, eller direkte begrænsninger for.

Ifølge Rambøll Managements rapport til Beskæftigelesministeriet gives »den bedst tilgængelige information« fra de såkaldte E 101-blanketter, der udstedes af hjemlandet til danske myndigheder.

Men mindre end 20 personer fra de nye EU-lande er registrerede på den måde.

Rambøll Management sætter ingen tal på i sin egen vurdering men skriver at tilgangen på arbejdskraft »ikke overstiger antallet af tilladelser givet via Østaftalen«.

Det vil sige højest 5.286 personer.

To-tre gange flere

I rapporten til Nordisk Ministerråd citeres faglige organisationer i Danmark for at anslå at der var tre gange så mange tjenesteudbydere som ansatte i maj 2005. Det indebærer rundt regnet 15.000 personer.

Preben Foldberg, konsulent på LO og medlem i en af Østaftalens følgegrupper, nævner tallet 5.000 alene inden for byggeri- og anlægsarbejde.

»Men så har vi jo hele servicebranchen oven i,« påpeger han.

I Sverige, som ikke har nogen overgangsordning, har 8.800 statsborgere fra de nye EU-lande søgt opholdstilladelse. Det er en formalitet hvis man har arbejde i mere end 3 måneder.

»Men vi tror der findes omkring 20.000 udstationerede arbejdere her,« siger Thord Pettersson fra svensk LO.

Finske myndigheder anslår ifølge den nordiske analyse antallet af udstationerede til 10.000. Det er tre gange så mange som de officielt modtagne 3.111 personer.

Kun i Norge menes 7.300 udstationerede at være færre end de godt 20.000 ansatte i norske virksomheder.

Mere end halvdelen er taget til Norge

Helt op til 35.000 arbejdere fra øst har søgt om arbejdstilladelse i Norge, mellem den 1. maj 2004 og august 2005.

Tilsvarende, men ikke helt sammenlignelige tal, fra Danmark er på godt 5.200.

Men selv når statistikken renses for den meget høje andel af korttidsarbejde i Norge, som ikke registreres i Danmark, så forbliver det norske arbejdsmarked den helt store magnet.

Målt på arbejdstilladelser over tre måneder, toppes listen af Norge (51 procent), efterfulgt af Sverige (25 procent), Finland (14 procent) og Danmark (11 procent).

»Vi ved ikke helt sikkert hvorfor Norge har tiltrukket flest, men vi tror det kan forklares af tradition for sæsonarbejde, i kombination med en stærk efterspørgsel inden for byggeriet, og et forholdsvis højt lønniveau,« siger Line Eldring fra det norske forskningsinstitut Fafo.

Den grønne sektor

I absolutte tal fører Storbritannien med 176 .000, men af dem fandtes rundt regnet en tredjedel i landet inden maj 2004. I øvrigt overgås Norge kun af Irland med 60.000 registrerede arbejdssøgende østfra.

Af i alt 5.286 tilladelser i Danmark var 4.011 i brug i slutningen af august 2005.

I en rapport til Beskæftigelsesministeriet fra virksomheden Rambøll Management siges at de tal svarer til 0,15 procent af alle beskæftigede i Danmark.

Men de godt 4.000 østarbejdere i Danmark er ulige fordelt.

Halvdelen af dem er beskæftiget indenfor landbrug, gartneri og skovbrug. Her svarer de til 5 procent af alle ansatte.