ARTIKLER


Danmark fortsat dydsmønster

Danmark er fortsat det land, der er hurtigst til at gennemføre EU's direktiver. I bunden ligger Portugal, Grækenland, Italien og Luxembourg.
Af Sven Skovmand
18. august 2006

I EU's seneste opgørelse over EU-landenes indsats med hensyn til at gennemføre EU-lovgivning er Danmark fortsat en klar nummer ét, oplyser Børsen 19.7.2006.

Danmark mangler kun at opfylde 8 direktiver, svarende til 0,5 procent. De næste lande på listen er Cypern (1,0 procent), Ungarn (1,1), Litauen (1,2) og Slovenien (1,2).

Først på sjettepladsen kommer et andet gammelt EU-land. Det er England med 1,3 procent uopfyldte direktiver.

I bunden ligger Portugal med 3,7 procent uopfyldte direktiver samt Grækenland, Italien og Luxembourg, der alle mangler at opfylde 3,8 procent af direktiverne.