ARTIKLER


Arlas EU-støttede kapitalmagt

I Danmark prøver Arla at optræde som et pænt selskab. Det samme gælder ikke ulandene, hvor selskabet med EU-penge brutalt ødelægger tilværelsen for de lokale landmænd.
Af Sven Skovmand
27. januar 2006

Det dansk-svenske mejeriselskab Arla er ikke i almindelighed kendt for det gode.

Det er arvtageren efter Mejeriselskabet Danmark – det senere MD Foods – der op igennem 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne fik slagtet det ene mejeri efter det andet ved at give lokkende tilbud til andelshaverne.

Da det i år 2000 blev til Arla Foods, var der kun ganske få selvstændige mejerier tilbage. Og ikke engang de fik lov til at overleve i fred, hvad man kan se af den igangværende retssag, der drejer sig om Arlas forsøg på at kvæle Hirtshals Mejeri.

Hirtshals-sagen skabte heldigvis en sådan vrede blandt forbrugerne mod Arla at det fik Arla til at ændre sin politik og indlede et samarbejde med de små mejerier. I Danmark er Arla nu blevet et pænt og agtværdigt firma.

Men over for u-landene optræder Arla med uformindsket brutalitet, som man kan se af artiklen på side 8. Med støtte fra EU sælger man her i stor stil mælkeprodukter til dumping-priser. Det ruinerer de lokale bønder der slet ikke kan klare sig i denne ulige konkurrence.

Som Arlas vicedirektør siger til Informations medarbejder Brigitte Alfter, behøver han ikke at »have dårlig samvittighed over at arbejde i de rammer, politikerne udstikker.«

Nej, Arla har ikke dårlig samvittighed. Men det bør vi andre måske have. Det er jo vores penge der bruges til at slagte u-landsbønder.

Og så må det tilføjes at den lille milliard kroner, Arla hvert år får fra EU, regnes med som gevinst for Danmark når regnskabet med EU gøres op. Det viser endnu engang at det reelle tab ved at være i EU er langt større, end de officielle tal viser.

For ville vi give en milliard til Arla, hvis vi stod uden for EU? Naturligvis ville vi ikke det.